Godt nok er det kun fire km landevej, men det tiltrak dog transport - og bygningsminister Hans Christian Schmidt, da de første fire km af Næstveds Ring Nord blev åbent for trafik.
Dermed er en stor del af den nordlige omfartsvej taget i brug, og det er sket et år før, hele vejen er planlagt færdig og bilisterne og borgerne i Næstved har fået en forsmag på, hvilken betydning hele omfartsvejen vil få for dem.God forbindelse melem øst og nordvest
Den nye strækning skaber forbindelse mellem E47/Rønnede i øst og vejene mod hhv. Ringsted og Sorø mod nord. De gennemkørende bilister slipper for rundkørsler og lyskryds i det store industri- og handelsområde i det nordøstlige Næstved.
Derimod hjælper strækningen ikke Rønnede-Skælskør-trafikken, der stadig et år endnu skal en stor og langsommelig omvej ind gennem Næstved centrum.
Tung trafik uden om byen
- Omfartsvejen betyder, at den tunge trafik rykker ud af Næstved by. Det giver børn og voksne en tryggere færden i byen. Og miljøet bliver også markant forbedret i byrummet, sagde transportminister Hans Christian Schmidt, da han indviede vejen.- De tusindvis af daglige trafikanter, der kører på omfartsvejen, vil samtidig spare nogle minutter i forhold til at køre igennem byen, tilføjede han.
Helt færdig om et år
Om et årstid giver den nye omfartsvej endnu mere mening, når den sidste strækning nord om byen, bl.a. hen over Susådalen, kan tages i brug.
SE OGSÅ: Smut uden om Næstved et år før tid