Smut uden om Næstved et år før tid

Den første halvdel af omfartsvejen nord om Næstved åbner sidst i november – et år før planlagt. Sidste etape med bro over Susådalen ventes klar om et år.

Trafik

Det betyder mange trafikale fordele for bilister omkring Næstved, når en god bid af den nye, nordlige omfartsvej tages i brug 24. november. Det er et år før, at hele den syv km lange omfartsvej skal stå klar.

De første fire km af den nordlige omfartsvej, markeret med gult, indvies 24. november. Den røde del, som vil give den helt store fordel for bilister og Næstved centrum, åbner sidst i 2016.
De første fire km af den nordlige omfartsvej, markeret med gult, indvies 24. november. Den røde del, som vil give den helt store fordel for bilister og Næstved centrum, åbner sidst i 2016.
Den nye strækning giver med det samme trafikale fordele for lokalområdet. Mange trafikanter får en smutvej uden om byen, og det letter trafikpresset i den nordlige del af Næstved.

Fire km nu, tre km mere næste år

Vejen, der åbner tirsdag 24. november er den østligste del mellem den store, nye rundkørsel ved Køgevej/Ring Øst og Ringstedgade. Strækningen er fire km lang.

Næstved centrum bliver dog først aflastet for gennemkørende trafik, når også bilister mellem Rønnede og Slagelse på rute 22/54 kan køre nord om Næstved.

De sidste tre km, der bl.a. indebærer en højbro over Susådalen, ventes færdig som planlagt allersidst i 2016.