Svensk superbil i sløj kinesisk indpakning

Den tidligere kinesiske duks, Qoros, er gået i stå. Årets nyhed fra mærket er en vild elbil med angiveligt 1.306 hk fra svenske Koenigsegg. Men der er ingen realiteter bag.

Konceptbilen Qoros K-EV på Shanghai-udstillingen.
Nyt om biler

- Hvad budskabet er? Ikke noget. Det er bare en showbil.

Qoros K-EV er en stor eldrevet bil, men udelukkende en showbil. Qoros skulle dog have planer om en almindelig elbil inden længe. Fotos: Torben Arent
Qoros K-EV er en stor eldrevet bil, men udelukkende en showbil. Qoros skulle dog have planer om en almindelig elbil inden længe. Fotos: Torben Arent
Chefdesigner for kinesiske Qoros, Gert Hildebrand, virker ganske opgivende, da Motor møder ham på mærkets stand på Auto Shanghai-udstillingen.

- Nej, der er ingen planer om at komme til Europa, svarer han direkte adspurgt.

SE OGSÅ: Den dygtige kineser hænger slemt i bremsen

Han oversælger ikke ligefrem sin nyeste konceptbil, K-EV. Og ærlig talt virker den også vulgær, overstylet og smækket hurtigt sammen. Og som sagt helt uden nogen substantiel mission.

Tegneseriebil med 1.300 hk

K-EV er en elbil med fire motorer fra Koenigsegg.
K-EV er en elbil med fire motorer fra Koenigsegg.

K-EV er en elbil og har ifølge nogle oplsyninger 870 hk fra sine fire elmotorer. Andre kilder siger over 1.300 hestekræfter. Qoros selv oplyser ikke noget.

Under alle omstændigheder skulle drivlinen være skabt i samarbejde med vennerne hos Koenigsegg. Her har opladningshybriden Regera i alt 1.800 hk, hvoraf de tre elmotorer kan levere 700 hk.

Hvordan K-EV når op på 870/1.300 hk er uvist, men også ligegyldigt, da bilen ikke kan køre, og der absolut ingen planer er om at bygge en tilsvarende bil.

Ifølge Qoros hjemmeside vil der dog komme en elbil med udspring i K-EV. Den skal vises på Guangzhou-udstillingen til november og gå i produktion i 2019.

Europæisk oprindelse

Qoros' mangeårige chefdesigner Gert Hildeband fotograferet i 2013. På årets Shanghai-udstillingen var han ikke særlig meddelsom. Foto: Torben Arent
Qoros' mangeårige chefdesigner Gert Hildeband fotograferet i 2013. På årets Shanghai-udstillingen var han ikke særlig meddelsom. Foto: Torben Arent
Qoros, der oprindelig er delvist udviklet i Europa og delvist israelsk ejet, har ud over tegneseriebilen K-EV kun to crossovers fra sit eksisterende modelprogram med på udstillingen.

Den revolutionerende benzinmotor uden knastaksel, som Qoros viste som en verdensnyhed for et år siden, er der intet spor af her i 2017.

Motorteknologien er udviklet af Koenigsegg, der selv er langt fremme med at sætte den i produktion.

-Hvad budskabet er? Ikke noget. Det er bare en showbil.

SE OGSÅ: Svenskere vil revolutionere benzinmotoren