Seks spor klar på københavnsk ringvej

31. oktober er endnu en motorvej blevet sekssporet. Det gælder Motorring 4 mellem Holbækmotorvejen og Frederikssundsmotorvejen. Dermed fjernes endnu en prop.

Motorring 4 har nu tre spor i hver retning.
Trafik

En flaskehals i det storkøbenhavnske vejnet burde være elimineret nu. Et år før planlagt er udvidelsen af fire km af Motorring 4 fra fire til seks spor klar. Alle afspærringer og fartbegrænsninger (på under 110 km/t.) er væk fra torsdag 31. oktober.

Prisen for at motorvejen er blevet færdig et år før tid er, at det øverste, nye lag asfalt ikke er lagt på. Det sker til sommer.
Prisen for at motorvejen er blevet færdig et år før tid er, at det øverste, nye lag asfalt ikke er lagt på. Det sker til sommer.
Motorrring 4, også kaldet M4, er den yderste motorvej om Storkøbenhavn. 

Morgenprop reduceres

Særligt morgen-trafikproppen i den sydlige ende ved motorvejskryds Taastrup kan formentlig gå i opløsning, efter at der nu er fire spor nordgående fra motorvejskrydset til første frakørsel.

Problemerne her blev værre, efter at motorvejen ved Roskilde blev udvidet, så proppen her forsvandt, men til dels flyttede øst på.

Asfalt må vente til sommer

I den nordlige ende vil anlægget af Frederikssundsmotorvejen og motorvejskryds Ballerup blive ved med at give forstyrrelser et stykke tid endnu.

Den nye brede M4 mangler stadig det sidste lag asfalt. Det kommer til sommer.