BMW har fået en Gran

Den dyre BMW 6-serie udvides til sommer med et nyt familiemedlem, den firedørs coupé med tilnavnet Gran Coupé. Luksusbilen bliver fem meter lang.

BMW 6-serie Gran Coupé er fem meter lang, men meget lav.
Nyt om biler

Allerede da BMW præsenterede konceptbilen Gran Coupé i Beijing i april 2010, lod konceptets skaber, danskeren Anders Warming, over for Motor forstå, at konceptet nok skulle blive til noget.

Grand Coupé deler generelt frontparti med coupéen og cabrioleten, men grillen er anderledes.
Grand Coupé deler generelt frontparti med coupéen og cabrioleten, men grillen er anderledes.
Og det er det blevet ganske hurtigt: Allerede til sommer er 6-serie Gran Coupé hos verdens BMW-forhandlere.

Første i klassen

Bilen gør sig bemærket ved at være den første firedørs coupé i luksusklassen, men der findes andre eksempler i de mindre klasser, bl.a. Mercedes-Benz CLS og VW CC.

Gran Coupé er lige som de to øvrige modeller i 6-serien en luksuriøs overbygning på 5-serien, men Gran Coupé er endnu større og på længde med 7-serie-limousinen.

Længden er 5,01 meter og akselafstanden tæt på de tre meter: 2,97 m.

Seks og otte cylindre

Det brede bremselys er et markant stiltræk ved Gran Coupé.
Det brede bremselys er et markant stiltræk ved Gran Coupé.
Som et fuldgyldigt medlem af 6-serien kan Gran Coupé fås med de samme motorer, dog kun de største: 640i har en sekscylindret benzinmotor med 320 hestekræfter, 640d har en sekscylindret dieselmotor med 313 hestekræfter og topmodellen hedder 650i, er en ottecylindret benzinversion med 450 hk.

Gran Coupé fås – dels som standard, dels som ekstraudstyr – en myriade af avancerede undervognsteknologier, sikkerhedssystemet og komfortudstyr.

Stort og fleksibelt bagagerum

Selv om 6-serie Gran Coupé i første omgang er et design-statement, er det en ganske anvendelig bil. Der er således plads til tre på bagsædet, som er af splittypen. Lægges hele bagsædet ned, øges coupéens bagagerum fra 460 til 1.265 liter.

Priser oplyses indtil videre ikke, men man skal nok regne med op mod to millioner kr. i Danmark.