Hvad mener du om modulvogntog?

Meget lange lastbiler, kendt som modulvogntog, kører på forsøgsbasis i Danmark. Forsøget skal nu evalueres, og du kan deltage i undersøgelsen.

Trafik

Vejdirektoratet har igangsat en undersøgelse, som skal klarlægge trafikanters oplevelser med og holdninger til modulvogntog i trafikken.

Modulvogntogn er køretøjer, som er op til 25 meter lange og vejer op til 60 ton. Til sammenligning kan en almindelig lastbil være op til 18,75 meter lang og veje 48 ton. Modulvogntogene har siden slutningen af 2008 kørt på forsøgsbasis på udvalgte vejstrækninger i Danmark.

Som trafikant kan du møde modulvogntog på de fleste motorveje, på nogle landeveje og enkelte steder i byerne. Hvis du har lyst til at give din mening til kende og sætte dit præg på undersøgelsens resultat, opfordres du til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse, som løber fra midten af september til midten af oktober 2010.

Deltag i undersøgelsen her

Resultatet af undersøgelsen vil indgå i den fremtidige tilrettelæggelse af kørslen med modulvogntog i Danmark.