Renault Megane – komfortabel og kringlet
Motors vurdering
Renault Megane Sport Tourer
- Affjedring
- Nøglefri betjening
- App-styring
- Motorstøj
- Førersæde
- Ikke tre års garanti
Fabriksdata
-
Motor1.6 liter – 4 cyl. 1 elmotor – forhjulstræk. Batteri (brutto): 9,8 kWh
-
CO2 udledning29 g/km
-
Effekt160 hk
-
Moment255 Nm
-
Topfart183 km/t.
-
Acc. (0-100)9,8 sek.
-
Køreklar vægt1.603 kg
-
Maks. påhængsvægt750 kg
-
Bagagerum447 liter
-
Akselafstand271 cm
-
Officiel rækkevidde50 km
-
Garanti (bil/lak/rust)2 / 2 / 12
-
MålL:463 cm B:187 cm H:145 cm
Motors tal
- Beregnet økonomi 3,65 kr./km
- Målt rækkevidde 34 km
Renault er gået sin egen vej med hensyn til hybridsystemet i den nye Megane E-Tech. Bl.a. er der ingen kobling mellem motor og gearkasse, hvor to elmotorer hele tiden sørger for, at tandhjulene går i indgreb med samme hastighed, når der skal skiftes mellem de mange gear.
Den noget særprægede konstruktion giver en lidt blandet oplevelse, idet man til tider oplever en fin kørekomfort med lave motoromdrejninger, mens man til andre tider generes af en ganske hørbar benzinmotor.
De to elmotorer gør det muligt at køre på el alene med en fin komfort, når man trykker på EV-knappen, men desværre starter benzinmotoren for at lave varme, når det er meget koldt. Man kan dog forvarme bilen via en app på mobiltelefonen.
Video: Se nærmere på Renault Megane Sport Tourer
Vi satte pris på en meget komfortabel undervogn, mens det virker besynderligt, at en ordentlig skærm på instrumentbordet er ekstraudstyr i selv topudgaven. Vi savnede desuden adaptiv fartpilot og et lidt bedre førersæde.
Bagagerummets størrelse imponerer ikke, når man sammenligner med konkurrenterne, men bagsædepladsen er middel. I vintertesten savnede vi bedre varme i rattet og mere varme i kabinen, mens det indbyggede vaskesystem til forlygterne er et stort plus.
Alt i alt er Renault Megane en o.k. bil, der dog har svært ved at måle sig med de bedste i klassen, når det gælder plads og komfort.
Hvor langt kan Renault Megane køre på el alene?
Vi målte bilens rækkevidde på el alene ved plus fem grader, og her klarede den at køre 34 km. Det foregik på en afslappet måde, og ved den temperatur undgik vi helt, at benzinmotoren startede.
Elmotoren yder i sig selv 67 hk, hvilket ikke er særlig meget, og det betyder, at man ved ren elkørsel kun har begrænsede ressourcer til rådighed.
Vi målte også, hvor langt bilen kunne køre på en liter benzin, når batteriet var helt tømt. Her kørte vi en strækning med 10 km landevej, 10 km bykørsel og 10 km motorvej ved 110 km/t. Så kørte bilen i gennemsnit 18 km pr. liter. Det er et flot resultat, der viser, at selve 1.6-liters benzinmotoren er en økonomisk konstruktion.
Er Renault Megane en god vinterbil?
Vi kørte bilen til Sverige, hvor vi en morgen kunne lave en koldstart ved minus fem grader. Her kunne vi konstatere, at det var så koldt, at bilen valgte at starte benzinmotoren, selvom der var masser af strøm på batteriet.
Det viste sig dog at være en udmærket ide, for med benzinmotoren kørende kunne bilen ret hurtigt skabe tilstrækkelig varme i kabinen, og efter fem minutter var der plus syv grader ved hovedhøjde.
Temperaturen steg derefter med yderligere en grad pr. minut i de næste 10 minutter, så der efter 15 minutter omkring 17 grader. Det er godkendt.
Der var desuden god sædevarme i forsæderne, men ingen i bagsæderne. Derudover er der varme i rattet som en del af standardudstyret, men den virkede kun lige præcis der, hvor man holder hænderne, og det slår selv fra efter nogle minutter.
Hvor sikker er Renault Megane?
Euro NCAP har endnu ikke sikkerhedstestet Renault Megane, men bilen har forudsætningerne for at opnå et godt resultat, idet den har det meste af det udstyr, der skal til, for at klare sig godt i en sådan test.
Vi testede nødbremsen, og det viste, at den kan bremse bilen fint ned ved hastigheder op til 50 km/t., hvis man er på vej hen imod en stillestående bil, man ikke har opdaget. Vi tester kun bilerne op til denne hastighed.
Vi har også regnet på, hvor meget det koster at eje bilen i en periode på fem år og 100.000 km. Her modsvarer det samlede udgiftsniveau – inkl. alt – 3,65 kr. pr. km, eller hvad der modsvarer 73.000 kr. pr. år. Det er et niveau, der ligger en smule over gennemsnittet i klassen.
Overvejer du en plugin-hybrid?
Læs mere om hverdagen med en plugin-hybrid i FDMs store tema. Så kan du nemt se, om det er den rigtige type bil for dig.