FDMs autostoletest 2023

Tre autostole kåres som testvindere i FDMs første test af autostole i 2023. De er målrettet forskellige aldersgrupper og har alle høj sikkerhed. Kun én stol dumper testen. Det skyldes for store mængder af skadelige kemistoffer. Få overblikket over de bedste autostole. 

Test af autostole på laboratorium.
Viden

FDM tester autostole to gange om året, og i årets første test har vi undersøgt 20 forskellige autostole.

For at finde frem den mest sikre autostol for dit barn, er autostolene testet for sikkerhed, brugervenlighed, ergonomi og indholdet af skadelige stoffer.

Autostoletesten er udført i samarbejde med en lang række europæiske bilklubber.

Karakterskalaen er sat sammen på denne måde:

  • En autostol med 4-6 stjerner er 'God' eller 'Meget god'
  • En autostol med 3 stjerner er 'Tilfredsstillende'
  • En autostol med 1-2 stjerner er så ringe, at 'FDM fraråder køb'.

Her er et overblik over resultaterne for de testede autostole:

Hvilke autostole er bedst i test i 2023?

Der er tre forskellige testvindere i årets første test. I kategorien op til 12 måneder vinder Joie i-Snug 2 + Base Advance. Det er en god og let bagudvendt autostol. Der er lav risiko for fejlmontering, og det er nemt at fastspænde barnet korrekt i stolen.

I kategorien op til 4 år er 
Joie i-Harbour + i-Base Encore testvinder. Autostolen viste i testens frontal- og sidekollision hhv. lav og meget lav belastning af barnet. Den har også en lav risiko for fejlmontering i bilen, men det kan være besværligt at fastspænde barnet korrekt. 

Testvinder i kategorien op til 12 år (cirka 36 kg) er Cybex Solution G i-Fix. Det er en god fremadvendt iso-fix monteret autostol til de større børn, og autostolen har en meget god seleføring og stod stabilt på bilens sæde. Testen viste desuden et meget lavt niveau af uønskede kemikalier. Stolen er nem af montere i bilen, og det er nemt at fastspænde barnet korrekt. Bemærk, at stolen kun må bruges op til 11 år.

Læs mere: Om Cybex Solution G i-Fix på FDMshop.dk

Hvor kan du købe autostole?

Husk, at du i FDMshop.dk kan finde et bredt udvalg af gode og sikre autostole, samt få gode råd og vejledning til det rette valg af autostol.

Besøg FDMshop.dk

 

Testomtaler af autostole

Herunder kan du finde testomtaler på langt de fleste af de autostole, der er testet af FDM i 2023.

Joie i-Snug 2 + Base Advance

God og let bagudvendt autostol til de mindste børn. Testens bedst i sin klasse. Her testet i iso-fix monteret base. Viste i testens frontal- og sidekollision hhv. meget lav og lav belastning af barnet. Stolen har god seleføring og forblev stabilt stående på bilens sæde. Har lav risiko for fejlmontering, og det er nemt at fastspænde barnet korrekt i stolen. Stolen indeholder desuden kun et meget lavt niveau af uønskede kemikalier. Stolen yder barnet har god benstøtte og har meget god polstring, og barnet har et godt udsyn, plads og siddekomfort i stolen, som dog kræver en del plads. Betrækket er af meget god kvalitet, der er nemt af afmontere. Kan maskinvaskes. Vær opmærksom på, at stolen ikke må monteres foran en aktiv airbag.
Skillestreg

Joie i-Snug 2

God og let bagudvendt autostol til de mindste børn. Er identisk med Joie i-Snug 2 + i-Base Advance men her testet selemontere uden base. Viste i testens frontal- og sidekollision kun hhv. meget lav og lav belastning af barnet. Stolen har god seleføring med stod ustabilt på bilens sæde. Det er nemt at fastspænde barnet korrekt i stolen, som dog har en mindre risiko for fejlmontering i bilen. Stolen indeholder desuden kun et meget lavt niveau af uønskede kemikalier. Stolen har en meget god polstring og yder barnet god benstøtte, siddekomfort og kræver kun lidt plads i bilen. Barnet har desuden godt udsyn. Betrækket er af meget god kvalitet, der er nemt af afmontere. Kan maskinvaskes. Vær opmærksom på, at stolen ikke må monteres foran en aktiv airbag.
Skillestreg

Joie Calmi + i-Base Encore

God autostol/lift (carrycot) til de allermindste børn (op til 9 kg/6 mdr.), hvor barnet ligger ned. Liften (carrycot) skal monteres på iso-fix monteret base. Viste i testens sidekollision meget lav belastning af barnet men opnåede kun et gennemsnitligt resultat i testens frontalkollision. Har god seleføring og stod stabilt på bilens sæde. Liften har en lav risiko for fejlmontering i bilen, og det er nemt at fastspænde barnet korrekt. Har et meget lavt niveau af uønskede kemikalier. Liften har en god polstring, komfort og plads til barnet men kræver meget plads i bilen. Betrækket er af meget god kvalitet men besværligt at afmontere. Har ingen vaskevejledning. Vær opmærksom på, at stolen ikke må monteres foran en aktiv airbag.
Skillestreg

Nuna Arra Next + Base Next

God bagudvendt autostol til de mindst børn. Salk iso-fix monteres i base. Viste i testens frontal- og sidekollision hhv. meget lav og lav belastning af barnet. Har god seleføring og stod stabilt på bilens sæde. Stolen har meget lav risiko for fejlmontering, og det er nemt at fastspænde barnet korrekt i stolen. Testen viste desuden et meget lavt niveau af uønskede stoffer. Stolen har god benstøtte, polstring og siddekomfort, og barnet har god plads og godt udsyn, men stolen kræver en del plads i bilen. Betrækket er af god kvalitet men besværligt at afmontere. Kan maskinvaskes. Vær opmærksom på, at stolen ikke må monteres foran en aktiv airbag.
Skillestreg

Joie i-Harbour + i-Base Encore

God autostol til de mindst børn der benyttes iso-fix monteret i base. Kan bruges bagudvendt til barnet er 105 cm, men også bruges fremadvendt fra barnet er 76 cm (15 mdr.). Viste i testens frontal- og sidekollision hhv. lav og meget lav belastning af barnet. Stolen har god seleføring men stod ustabilt på bilens sæde. Har lav risiko for fejlmontering i bilen, men det kan være besværligt at fastspænde barnet korrekt. Testen viste et meget lavt niveau af uønskede kemikalier. Stolen har god polstring og plads til barnet og kræver kun lidt plads i bilen. Derimod er benstøtten, siddekomforten og udsynet ikke ideelt. Betrækket er af god kvalitet men besværligt at afmontere. Kan maskinvaskes. Vær opmærksom på, at stolen ikke må monteres foran en aktiv airbag, når den bruges bagudvendt.
Skillestreg

Bugaboo Owl by Nuna + 360 Isofix base by Nuna

God autostol til de mindst børn der benyttes iso-fix monteret i base. Kan bruges bagudvendt til barnet er 105 cm, men også bruges fremadvendt fra barnet er 76 cm (15 mdr.). Viste i testens frontal- og sidekollision hhv. lav og meget lav belastning af barnet. Stolen har god seleføring og stod stabilt på bilens sæde. Har mindre risiko for fejlmontering i bilen, men det er nemt at fastspænde barnet korrekt. Testen viste et lavt niveau af uønskede kemikalier. Stolen yder barnet god benstøtte og har god polstring, siddekomfort og plads til barnet, men udsynet er begrænset. Kræver desuden meget plads i bilen. Betrækket er af god kvalitet men besværligt at afmontere. Kan maskinvaskes. Vær opmærksom på, at stolen ikke må monteres foran en aktiv airbag, når den bruges bagudvendt.
Skillestreg

Britax Römer Dualfix M Plus

God autostol til de mindst børn der benyttes iso-fix monteret i base. Kan bruges bagudvendt til barnet er 105 cm, men også monteres fremadvendt fra barnet er 76 cm (15 mdr.). Viste i testens frontal- og sidekollision kun en lav belastning af barnet. Stolen har meget god seleføring men stod ustabilt på bilens sæde. Stolen kan være besværlig at montere i bilen og har derfor en mindre risiko for fejlmontering. Det er dog nemt at fastspænde barnet korrekt i stolen. Testen viste desuden et meget lavt niveau af uønskede kemikalier. Stolen har god bensøtte og plads til barnet, men polstringen er tynd og siddekomfort og udsyn er ikke ideel. Kræver desuden en del plads i bilen. Betrækket er af god kvalitet og nemt at afmontere. Kan maskinvaskes. Vær opmærksom på, at stolen ikke må monteres foran en aktiv airbag, når den bruges bagudvendt.

Læs mere: Om Britax Römer Dualfix M Plus påFDMshop.dk
Skillestreg

Britax Römer Dualfix Plus

God autostol til de mindst børn der benyttes iso-fix monteret i base. Kan bruges bagudvendt til barnet er 105 cm, men også monteres fremadvendt fra barnet er 76 cm (15 mdr.). Er identisk med Britax Römer Dualfix M Plus men her testet med babyindsats. Viste i testens frontal- og sidekollision kun en lav belastning af barnet. Stolen har meget god seleføring men stod ustabilt på bilens sæde. Stolen kan være besværlig at montere i bilen og har derfor en mindre risiko for fejlmontering. Det er dog nemt at fastspænde barnet korrekt i stolen. Testen viste et meget lavt niveau af uønskede kemikalier. Stolen har god bensøtte og plads til barnet, men polstringen er tynd og siddekomfort og udsyn er ikke ideel. Kræver desuden en del plads i bilen. Betrækket er af god kvalitet og nemt at afmontere. Kan maskinvaskes. Vær opmærksom på, at stolen ikke må monteres foran en aktiv airbag, når den bruges bagudvendt.
Skillestreg

Maxi-Cosi Mica Eco i-Size

Autostol til de mindset børn som kun opnår et tilfredsstillende resultat. Testet i iso-fix monteret base. Stolen kan bruges bagudvendt til barnet er 105 cm eller fremadvendt fra barnet er 76 cm. Bemærk, at stolen kun må bruges i 12 år. Viste i testens frontal- og sidekollision kun en lav belastning af barnet. Stolen har en god seleføring og stod stabilt på bilens sæde. Testen viste desuden kun et meget lavt niveau af uønskede kemikalier. Stolen kan være besværlig at montere i bilen og har derfor mindre risiko for fejlmontering. Det kan ligeledes være svært at fastspænde barnet korrekt, hvilket trækker ned i den samlede bedømmelse. Stolen har en god polstring, siddekomfort og plads til barnet, men benstøtten og udsynet er ikke ideel. Kræver også en del plads i bilen. Betrækket er af god kvalitet men besværligt at afmontere. Kan maskinvaskes. Vær opmærksom på, at stolen ikke må monteres foran en aktiv airbag, når den bruges bagudvendt.
Skillestreg

Jané Concord iKonic R

Tung autostol (16 kg) i iso-fix monteret base til de mindste børn der kun opnår et tilfredsstillende resultat. Stolen kan bruges bagudvendt til barnet er 105 cm eller fremadvendt fra barnet er 76 cm. Viste i testens frontal- og sidekollision lav belastning af barnet. Stolen har en god seleføring og stod stabilt på bilens sæde. Testen viste desuden et meget lavt niveau af uønskede kemikalier. Stolen kan være besværlig at montere i bilen og har derfor en mindre risiko for fejlmontering, og det kan også være svært at fastspænde barnet korrekt, begge dele trækker ned i den samlede bedømmelse. Stolen har god siddekomfort, men benstøtten, polstring og udsynet er ikke ideel. Betrækket er af mindre god kvalitet, der er besværligt at afmontere. Kan maskinvaskes. Vær opmærksom på, at stolen ikke må monteres foran en aktiv airbag, når den bruges bagudvendt.
Skillestreg

Kinderkraft i-Guard

Autostol i iso-fix monteret base til de mindste børn. Opnår kun et tilfredsstillende resultat. Stolen kan bruges bagudvendt til barnet er 105 cm eller fremadvendt fra barnet er 76 cm. Viste i testens frontal- og sidekollision lav belastning af barnet. Stolen har en god seleføring og stod stabilt på bilens sæde. Testen viste desuden et lavt niveau af uønskede kemikalier. Det er nemt at fastspænde barnet korrekt i stolen, som dog kan være besværlig at montere i bilen og derfor har mindre risiko for fejlmontering. Begge dele trækker ned i den samlede bedømmelse. Stolen har en god polstring og god plads til barnet, men benstøtte, siddekomfort og udsyn er ikke ideel. Kræver desuden en del plads i bilen. Betrækket er af god kvalitet men besværligt at afmontere. Kan maskinvaskes. Vær opmærksom på, at stolen ikke må monteres foran en aktiv airbag, når den bruges bagudvendt.
Skillestreg

Besafe Stretch B

Bagudvendt autostol i selemonteret base. Opnår kun et tilfredsstillende resultat. Bemærk, at stolen kun må bruges i 15 år. Viste i testens frontal- og sidekollision kun en meget lav belastning af barnet. Stolen har god seleføring men stod ustabilt på bilens sæde. Testen viste desuden et meget lavt niveau af uønskede kemikalier. Det kan være besværligt at fastspænde barnet korrekt i stolen, som også kan være besværligt at montere i bilen og derfor med mindre risiko for fejlmontering. Begge dele trækker ned i den samlede bedømmelse. Stolen har god siddekomfort og god plads til barnet, men bestøtten, polstring og udsynet er ikke ideel. Betrækket er af meget god kvalitet, der er nemt at afmontere. Kan maskinvaskes. Vær opmærksom på, at stolen ikke må monteres foran en aktiv airbag.
Skillestreg

Recaro Salia 125 Kid

Tung autostol i iso-fix monteret base til de mindste børn. Opnår kun et tilfredsstillende resultat. Stolen kan bruges bagudvendt til barnet er 105 cm eller fremadvendt fra barnet er 76 cm til 105 cm. Endelig kan stolen bruges fremadvendt fra barnet er 105-125 cm, hvor barnet fastspændes med bilens tre-punktsele. Bemærk, at stolen kun må bruges i syv år. Viste i testens sidekollision kun lav belastning af barnet men opnåede kun et gennemsnitligt resultat i testens frontalkollision. Har god seleføring og stod stabilt på bilens sæde. Testen viste desuden et meget lavt niveau af uønskede kemikalier. Det kan være besværligt at fastspænde barnet korrekt i stolen, som også kan være besværligt at montere i bilen og derfor med mindre risiko for fejlmontering. Begge dele trækker ned i den samlede bedømmelse. Benstøtte, siddekomfort, polstring og udsyn fra stolen er ikke ideelt, men stolen kræver kun lidt plads i bilen. Betrækket er af god kvalitet men besværligt at afmontere. Kan maskinvaskes. Vær opmærksom på, at stolen ikke må monteres foran en aktiv airbag, når den bruges bagudvendt.
Skillestreg

Avionaut Sky 2. 0

Bagudvendt iso-fix monteret autostol der kan følge barnet gennem flere år. Opnåede i testen kun et tilfredsstillende resultat. Bemærk, at stolen kun må bruges i ti år. Viste i testens frontal- og sidekollision en meget lav belastning af barnet. Til gengæld er seleføringen ikke ideel, og stolen stod ustabilt på bilens sæde. Testen viste desuden et mindre indhold af uønskede kemikalier. Det kan være besværligt at fastspænde barnet korrekt i stolen, der også kan være besværlig at montere i bilen og derfor med mindre risiko for fejlmontering. Begge dele trækker ned i den samlede bedømmelse. Stolen har god polstring, men bestøtte, siddekomfort, plads og udsyn er ikke ideel. Stolen kræver også en del plads i bilen. Betrækket er af mindre god kvalitet og besværligt at afmontere. Kan maskinvaskes. Vær opmærksom på, at stolen ikke må monteres foran en aktiv airbag.
Skillestreg

Besafe iZi Twist M

Tung bagudvendt autostol til de lidt større børn. Fund af uønskede kemikalier betyder, at stolen dumper i testen, hvorfor FDM fraråder køb. Vær opmærksom på, at stolen ikke må monteres foran en aktiv airbag. Bemærk, at stolen kun må bruges i syv år.
Skillestreg

Cybex Solution G i-Fix

God fremadvendt iso-fix monteret autostol til de større børn. Testens bedste i sin klasse. Bemærk, at stolen kun må bruges i 11 år. Viste i testens frontal- og sidekollision hhv. lav og meget lav belastning af barnet. Har meget god seleføring og stod stabilt på bilens sæde. Testen viste desuden et meget lavt niveau af uønskede kemikalier. Stolen er nem af montere i bilen, og det er nemt at fastspænde barnet korrekt. Har meget god polstring og god benstøtte, siddekomfort og plads til barnet. Kræver dog en del plads i bilen. Betrækket er af meget god kvalitet, der er nemt at afmontere. Bemærk, at det kan være nødvendigt enten at fjerne eller vende bilens hovedstøtte for at få stolen til at stå mere stabilt.

Læs mere: Om Cybex Solution G i-Fix på FDMshop.dk
Skillestreg

Nuna Aace LX

God fremadvendt iso-fix monteret autostol til de større børn. Viste i testens frontal- og sidekollision hhv. lav og meget lav belastning af barnet. Har meget god seleføring og stod stabilt på bilens sæde. Testen viste desuden et meget lavt niveau af skadelige stoffer. Stolen er nem at montere i bilen med lav risiko for fejlmontering, og det er nemt at fastspænde barnet korrekt i stolen. Stolen har god benstøtte, siddekomfort, plads og godt udsyn. Polstringen er dog tynd, ligesom stolen kræver en del plads i bilen. Betrækket er af meget god kvalitet men besværligt at afmontere. Kan maskinvaskes. Bemærk, at det kan være nødvendigt enten at fjerne eller vende bilens hovedstøtte for at få stolen til at stå mere stabilt.
Skillestreg

Swandoo Charlie

God og let fremadvendt iso-fix monteret autostol til de større børn. Viste i testens sidekollision kun meget lav belastning af barnet men opnåede i testens frontalkollision kun et gennemsnitligt resultat. Har meget god seleføring og stod stabilt på bilens sæde. Testen viste desuden et meget lavt niveau af skadelige kemikalier. Stolen har meget lav risiko for fejlmontering i bilen, og det er nemt at fastspænde barnet korrekt. Stolen yder barnet god benstøtte og har god siddekomfort og plads til barnet og kræver kun lidt plads i bilen. Polstringen er dog tynd, og barnets udsyn begrænset. Betrækket er af god kvalitet men besværligt at afmontere. Kan maskinvaskes. Bemærk, at det kan være nødvendigt enten at fjerne eller vende bilens hovedstøtte for at få stolen til at stå mere stabilt.
Skillestreg

Britax Römer Discovery Plus

Let fremadvendt iso-fix monteret autostol til de større børn. Viste i testens frontal- og sidekollision kun lav belastning af barnet. Stolen har meget god seleføring og stod stabilt på bilens sæde. Testen viste desuden et meget lavt niveau af skadelige kemikalier. Det er nemt at montere stolen i bilen og fastspænde barnet korrekt. Stolens justeringsmekaniske på rygstøtten kan dog være besværlig at betjene. Stolen har god benstøtte, siddekomfort, udsyn og plads til barnet og kræver kun lidt plads i bilen. Polstringen er ikke dog ikke ideel. Betrækket er af ringe kvalitet, men nemt at afmontere. Kan maskinvaskes. Bemærk, at det kan være nødvendigt enten at fjerne eller vende bilens hovedstøtte for at få stolen til at stå mere stabilt.
Skillestreg

Britax Römer Adventure Plus

Fremadvendt autostol til de større børn der kun kan selemonteres. Opnår samlet kun et tilfredsstillende resultat. Viste i testens frontal- og sidekollision lav belastning af barnet. Stolen har meget god seleføring og stod stabilt på bilens sæde. Testen viste desuden et meget lavt niveau af skadelige kemikalier. Det er nemt at montere stolen i bilen og fastspænde barnet korrekt. Stolens justeringsmekaniske på rygstøtten kan dog være besværlig at betjene. Polstringen er heller ikke ideel. Betrækket er af ringe kvalitet, men nemt at afmontere. Kan maskinvaskes. Bemærk, at det kan være nødvendigt enten at fjerne eller vende bilens hovedstøtte for at få stolen til at stå mere stabilt.
Skillestreg