Peugeot. Citroën og DS er på vej ind i den elektriske tidsalder. Og det ser ud til, at de franske mærker gør det helhjertet denne gang.
Det er kommet frem, efter at de tre mærker, samlet i PSA Group, har indgået en markant aftale med sine kinesiske venner fra Dongfeng Motors.
De to koncerner har allerede et udbredt teknisk samarbejde, bl.a. med skabelsen af en helt ny platform, CMP, som skal bruges til alle mærkers små modeller i fremtiden.
Ny platform: e-CMP
Samarbejdet udvides nu med et ambitiøst arbejde med at udviklet en elektrisk version af CMP, kaldet e-CMP. Det har de to koncerners topchefer offentliggjort 11. maj i Kina.
Den elektriske platform skal bruges til biler fra både Peugeot, Citroën, DS og et Dongfeng-mærke. Den eller de første elbiler er klar i 2019. Der er tale om biler i både miniklassen og den lille mellemklasse.