Det vakte postyr – i hvert i den store fanskare – da Porsche viste sin første opladningshybrid. Nu har mærket tre, og det går fint med omdømmet.

0-100: 3,5 sekunder
Den firedørs, firepersoners konceptbil har så kraftige elmotorer, at 0-100 km/t. klares på under 3,5 sekunder og 0-200 på under 12 sekunder.
Rækkevidden er omkring 500 km, og det skulle sågar være med ”sportslig” kørsel.
Opladningen vil også være lynhurtig. Med 800 volt Turbo-Ladning, en ny form for ekspresopladning, skulle det være muligt at ”tanke” 400 km på et kvarter.
Traditionelle mål, nye midler

Med Mission E ser Porsche ud til at have blikket stift rettet mod topversionerne af Tesla S, der i topudgaven har præstationer, der minder om Mission E’s.
Kommer formentlig før 2020
En elektrisk Porsche hører dermed formentlig til blandt de flere end 20 nye elbiler og opladningshybrider, som Volkswagen-chef Martin Winterkorn annoncerede, at gruppen vil lancere inden 2020.
En ren elektrisk Audi SUV er en anden, og den vil være klar i 2018.
SE OGSÅ: Audi gør klar til elektrisk super-SUV