Gedser graver til bedre Rostock-færger

En større ombygning af havnen i Gedser går nu i gang, så der bliver plads til to nye og store færger på Gedser-Rostock-ruten fra næste sommer.

Det nye færgeleje og opmarchbåse i Gedser anlægges mod vest, dvs. øverst i billedet.
Trafik

Færgeturen mellem Gedser og Rostock skal have en kraftig opgradering.

"Kronprins Frederik" bliver om ca. et år afløst af nye og meget større færger. Kronprinsen blev bygget til jernbane-sejlads på Storebælt i 1980.
"Kronprins Frederik" bliver om ca. et år afløst af nye og meget større færger. Kronprinsen blev bygget til jernbane-sejlads på Storebælt i 1980.
Ruten har længe været et stedbarn hos Scandlines med gamle færger, men med stigende trafik mod Berlin, München og Polen samt udsigt til at miste gulvkalven Rødby-Puttgarden fra 2020, går det dansk-tyske rederi nu i gang med en større forbedring.

Dobbelt så store færger

Inden næste sommerferie indsættes to nye og meget større færger, men inden da skal færgehavnene i både Gedser og Rostock bygges om for ”et trecifret millionbeløb”.

Arbejdet i Gedser går i gang nu, og det bliver synligt for de de rejsende det næste årstid.

Der skal anlægges nye og større færgelejer, og de placeres længere mod vest, så havneaktiviteterne kommer længere væk fra Gedser by, der ligger klos op ad færgeterminalen.

Nyt indtjekningsområde

De rejsende kan se frem til bedre indtjekningsforhold med 16 nye opmarchbaner og en ny terminalbygning.

De to nye færger til Gedser-Rostock bygges specielt til overfarten.
De to nye færger til Gedser-Rostock bygges specielt til overfarten.
To nye færger specieldesignet til overfarten, der har vanskelige ansejlingsforhold ved Gedser, er ved at blive bygget i Tyskland.

De bliver dobbelt så store som dagens færger og får plads til 1.500 personer og 480 personbiler. Trods fordoblingen i kapacitet skal færgerne kunne tømmes og fyldes på 15 minutter som i dag.

Færger er 31 år gamle

Det er første gang siden 1997, at Scandlines indsætter nye færger, og dagens to færger på Gedser-Rostock-ruten er nu 31 år gamle.

”Prins Joachim” og ”Kronprins Frederik” blev i 1980 indsat som intercityfærger på Storebælt, og efter åbningen af Storebæltsforbindelsen blev de flyttet til Gedser-Rostock.