Færgeturen mellem Gedser og Rostock skal have en kraftig opgradering.

Dobbelt så store færger
Inden næste sommerferie indsættes to nye og meget større færger, men inden da skal færgehavnene i både Gedser og Rostock bygges om for ”et trecifret millionbeløb”.
Arbejdet i Gedser går i gang nu, og det bliver synligt for de de rejsende det næste årstid.
Der skal anlægges nye og større færgelejer, og de placeres længere mod vest, så havneaktiviteterne kommer længere væk fra Gedser by, der ligger klos op ad færgeterminalen.
Nyt indtjekningsområde
De rejsende kan se frem til bedre indtjekningsforhold med 16 nye opmarchbaner og en ny terminalbygning.

De bliver dobbelt så store som dagens færger og får plads til 1.500 personer og 480 personbiler. Trods fordoblingen i kapacitet skal færgerne kunne tømmes og fyldes på 15 minutter som i dag.
Færger er 31 år gamle
Det er første gang siden 1997, at Scandlines indsætter nye færger, og dagens to færger på Gedser-Rostock-ruten er nu 31 år gamle.
”Prins Joachim” og ”Kronprins Frederik” blev i 1980 indsat som intercityfærger på Storebælt, og efter åbningen af Storebæltsforbindelsen blev de flyttet til Gedser-Rostock.