Nye politiske vinde blæser på Christiansborg. Hvilken konkret betydning, det vil få for danskernes mobilitet, er endnu uklart. Et står dog fast – den lange tradition for brede trafikpolitiske forlig synes at blive første offer. En kommende regering bestående af S, SF og måske De Radikale støttet af Enhedslisten vil hurtigst muligt med få stemmers flertal indføre en betalingsring i København, uanset at dette forslag møder massiv modstand fra Folketingets øvrige partier.
FDM er heller ikke tilhænger af en betalingsring, og vi står ikke alene. Men trods talrige kritiske røster fra bilister, borgere, borgmestre, erhvervsorganisationer og trafikforskere synes forslagsstillerne fast besluttet på at gennemføre det projekt, som 15 kommuner, med Københavns kommune i spidsen, opgav i 2008.
Det hævdes i debatten, at trafikken i København bare stiger og stiger – så der må gøres noget. Faktum er i imidlertid, at trafikdata fra Københavns kommune viser en stik modsat udvikling – trafikken inde i København er faktisk faldende.
Se tal for trafikken i København 2006-2010
Det er uden for den skitserede betalingsring, at trafikken for tiden er stigende, og erfaringer fra udlandet viser, at det problem vil blive endnu større med en betalingsring, da det netop er uden for ringen, at trafikken vil stige grundet omvejskørsel. At mange oplever stillestående trafik i København handler snarere om det massive arbejde med Metro, fjernvarme mv. Men skal det bruges som løftestang for en betalingsring?
En langt bedre løsning
FDM opfordrer til, at der i stedet ses på, hvordan de reelle trafikproblemer i Hovedstadsområdet kan løses. En havnetunnel, ITS og udbygning af samspillet mellem bil og kollektiv trafik er en langt bedre løsning. Det giver naturligvis kun udgifter og ikke indtægter for staten. Men må FDM minde om, at bilisterne i forvejen lægger så rigeligt i statskassen i bilafgifter.
Det hævdes også i debatten, at 500 danskere årlig dør for tidligt som direkte følge af luftforureningen. Der er ingen tvivl, om at trafikken spiller en rolle, navnlig med de ultrafine partikler og kvælstofilter. Men faktum er, at der er massiv forskel på, hvor meget de enkelte køretøjstyper forurener. En benzinbil nyere end 1990 har i praksis minimal lokal forurening. I den danske bilpark er 7 ud af 10 biler af denne type. Alle beregninger viser, at en betalingsring primært vil betyde et fald i antallet af personbiler, mens den tungere erhvervstrafik vil være tæt på uændret. Hovedparten af bilisterne skal dermed betale regningen i penge eller tid – mens luftforureningen næppe ændre sig væsentligt.
Fokus bør rettes mod forureningskilderne
FDM finder, at et mere virksomt tiltag i forhold til luftforureningen er at rette fokus på de væsentligste kilder. Moderne lastbiler og busser udleder desværre mange ulfrafine partikler, og dertil kommer mange varevogne og endelig dieselpersonbiler uden partikelfilter. En omlægning af bilafgifterne kan få de ældste biler ud og sikre, at de mest miljøvenlige finder vej til de danske veje.
FDM vil opfordre til, at beslutningen om en betalingsring ikke hastes politisk igennem, men belyses grundigt, før der tages endelig stilling til, hvordan man løser trængselsproblemerne i hele hovedstadsregionen. Den nuværende skitse rejser flere spørgsmål, end den giver svar. Hvis det i øvrigt kun handler om at finde flere penge til en politisk prioritering af kollektiv trafik, vil det være nemmere og billigere at finde pengene direkte på finansloven.