Formgivningen er dramatisk og emotionel på konceptbilen Divine DS, som vises på biludstillingen i Paris til oktober.

Missionen med konceptbilen er ikke helt klar. Citroën nøjes med at sige, at bilen er designet og udviklet i Frankrig og udtrykker DS-mærkets kerneværdier.
Intet Citroën-navn
Men interessant er, at bilen ingen steder bærer Citroën-navnet, og ordet optræder slet ikke i den ellers lange pressemeddelelse.
Dermed ser Divine DS ud til at være et synligt symbol på, at DS på sigt skal udvikles til at være et selvstændigt mærke i Peugeot-Citroën-koncernen, også i Europa. I foråret fik DS for første gang sin egen generaldirektør, som den øverste mærkechef betitles i PSA-koncernen.

Kabinen kan hurtigt "klæde om"
Ud over at lufte det emotionelle DS-design er Divine Ds udstillingsvindue for nye teknologier, særligt muligheden for at tilpasse kabinen efter førerens smag.
Det nye koncept ”Hypertypage” giver mulighed for valg mellem forskellige former for interiør, der er inspireret af haute couture. Det betyder, at beklædningen på instrumentbord og døre kan skiftes på 15 minutter, og at kunden kan vælge mellem tre meget forskellige slags interiør.
Forlygterne har ”rullende” afviserblink og laserteknologi, som virker som konstant langt lys, der ikke generer modkørende, da de registreres af kameraer, som automatisk regulerer lyskeglen.
Kæmpeskærm i loftet

Motoren er en 1.6 THP turbobenzin med 270 hk og 330 Nm.