Den elektriske limousine er på gaden

Den californiske elbil-producent Tesla har leveret de første eksemplarer af Model S til kunder. Succes’en synes sikret, for der er nu to års ventetid på bilen. 200 biler er bestilt af kunder i Danmark.

Tesla-chef Elon Musk markerer, at en milepæl er noget: De første Model S leveres til kunder 22. juni.
Nyt om biler

Den første kundebil forlader 22. juni den nyrenoverede fabrik i Californien. De første eksemplarer når til Danmark efter nytår.
Den første kundebil forlader 22. juni den nyrenoverede fabrik i Californien. De første eksemplarer når til Danmark efter nytår.
Elbiler plejer ikke at blive færdige til tiden. Men det blev elbilernes Rolls-Royce, Tesla S. Den officielle overdragelse af de tre første kundebiler skete endda før tid, 22. juni, ved en ceremoni på fabrikken i Californien.

Både statens guvernør og alle fabrikkens ansatte var med.

Ny epoke for Tesla og elbilen

Dermed er der taget hul på en interessant ny epoke i både Teslas og elbilens historie. Model S er nemlig Teslas første egenudviklede bil, og interessen og efterspørgsel på den er enorm, særligt i Californien.

Der var fyldt med ansatte, californiske honoratiores og pressefolk, da Tesla markerede milepælen.
Der var fyldt med ansatte, californiske honoratiores og pressefolk, da Tesla markerede milepælen.
Desuden sætter den helt nye standarder for en elbil – Model S er en luksuøs, fempersoners limousine med 270 kW-motor (367 hk), en 0-100-tid på 5,6 sekunder og en officiel rækkevidde på godt 400 km.

0-100 km/t.: 4,4 sekunder

En sportsudgave med 310 kW motor (410 hk) når op til 100 km/t. på blot 4,4 sekunder. Det er hurtigere end næsten alle varianter af Porsche Panamera.

Den femdørs bil har enorm bagageplads, for der er bagagerum både for og bag – elmotor, gearkasse og inverter sidder på bagakslen, de to opladere er under bagsædet og gigantbatteriet udgør bilens bund.

Tre batteristørrelser

Designchef Franz von Holzhausen har ansvaret for designet af Model S, men danskeren Henrik Fisker har oprindelig haft flere fingre med i spillet. Hvor meget der er tilbage, efter at Fisker grundlagde konkurrerende Fisker Automotive og parterne stævnede hinanden, vides ikke.

Model S fås med tre batteristørrelser, 40, 60 og 85 kWh. 40 kWh er næsten det dobbelte af andre elbilers, men alligevel overvejer Tesla at droppe den version hurtigt igen. Modellen med det store batteri har ifølge amerikansk standard en rækkevidde på 424 km.

Med en særlig 20 kW-lader kan det store batteri lades op på ca. fem timer. Med et almindeligt husholdningsstik varer det til gengæld 28 timer.

Teslas første, egen bil

Hidtil har Tesla opnået stor berømmelse ved at ombygge en Lotus Elise til eldrift og kalde den Roadster. Men Model S er udviklet fra grunden af Tesla selv og bygges på firmaets nyindrettede kæmpefabrik i Fremont syd for San Francisco – en tidligere Toyota-fabrik.

Samtidig med at de første kundebiler blev udleveret, kunne de flere tusinde "reservation holders" besøge fabrikken og få den første prøvetur i deres kommende bil.
Samtidig med at de første kundebiler blev udleveret, kunne de flere tusinde "reservation holders" besøge fabrikken og få den første prøvetur i deres kommende bil.
De første kunder reserverede deres bil for tre år siden, og i dag er der mindst to års ventetid i USA, selv om der fra nytår skal bygges 20.000 biler årligt.

200 bestilt til Danmark

Fra Danmark er der bestilt omkring 200 Model S, og leverancen til Danmark og Europa i det hele taget begynder i første kvartal 2013.

Danske priser er ikke fastlagt, men det anslås, at versionen med det store batteri kommer til at koste omkring 650.000 kr., da rene elbiler er fritaget for registreringsafgift.