Porsche sluges af Volkswagen

Nu køber Volkswagen den halvdel af Porsche, som koncernen ikke havde i forvejen. Dermed kan sportsvognsmærket blive helt integreret i Volkswagen-koncernen.

Matthias Müller, medlem af bestyrelsen i Porsche Automobil Holding SE, og Martin Winterkorn, Volkswagens koncernchef.
Nyt om biler

En af bilindustriens mest karismatiske, rigeste og magtfulde personligheder, Ferdinand Piëch, kan nu sætte kronen på det gigantiske værk, han formentlig har drømt om i årtier.

Med indlemmelsen af Porsche AG i Volkswagen AG er den mest prestigefyldte juvel kommet ind i familien, og i kombination med flere nylige opkøb ser opgaven ud til at være løst.

33 mia. kr. for en halv Porsche

Volkswagen har nu øget sin andel af Porsches sportsvognsdivision fra 49.9 procent til 100 procent og mærket kan ca. 1. august rykke rykke ind i boksen med de ti andre mærker.
Volkswagen har nu øget sin andel af Porsches sportsvognsdivision fra 49.9 procent til 100 procent og mærket kan ca. 1. august rykke rykke ind i boksen med de ti andre mærker.
Det er sket, efter at Volkswagen har købt den halvdel af Porsches sportsvognsdivision, Porsche AG, som Volkswagen ikke ejede i forvejen. Prisen for de resterende 50,1 procent af aktierne er godt 33 mia. kr.

75-årige Ferdinand Piëch, der er barnebarn af Ferdinand Porsche og bestyrelsesformand for Volkswagen AG, har som storaktionær i Porsche SE siddet på begge sider i de seneste års spektakulære magtkampe mellem Porsche og Volkswagen.

David var ved at købe Goliath

Porsche var på nippet til at overtage Volkswagen, men finanskrisen underminerede Porsches værdier, var pludselig voldsom gældsat og måtte opgive forsøget. Nu er det så endt omvendt: Volkswagen køber Porsche.

Det er dog stadig sådan, af selve Porsche-koncernen, der også består af bl.a. en stor detailkæde, kaldet Porsche SE, ejer 50,7 procent af Volkswagen AG. Porsche-koncernen kontrolleres af Porsche- og Piëch-klanerne.

Mange mærker skal nu integreres

- Vi kan nu samarbejde endnu tættere og sammen udnytte nye vækstmuligheder i dette meget lønsomme premiumsegment, sagde koncerndirektør Martin Winterkorn.

Han og den øvrige Volkswagen-ledelse står nu over for et stor opgave med at få organiseret den nye bilgigant ordentligt. Desuden skal han have viklet sig ud af det mislykkede samarbejde med Suzuki.

Volkswagen overtog i april den italienske motorcykelproducent Ducati og har i den seneste tid øget sin kontrol over både Scania og MAN, så de to lastbilproducenter i et eller omfang skal tættere sammen indbyrdes og helt ind i Volkswagen.

Volkswagen består derudover af Audi, VW, VWs varevognsdivision, Skoda, Seat, Bugatti, Lamborghini og Bentley.