Kia Carens ud af skyggen

Kias mellemstore MPV Carens får nu sin verdenspremiere og kommer til salg i det tidlige forår.

Kia Carens i den nye generation, der lanceres primo 2013.
Nyt om biler

- Den nye Carens har et mere sportsligt og visuelt dynamisk design, og  det markerer et markant fremskridt for vores MPV-udfordrer og bringer modellen i harmoni med Kias nuværende designlinje, mener Kia-chef Hyoung-Keun Lee.

Kia viser nu næste generation af firmaets mellemstore, syvpersoners storfamiliebil, Carens.

Dermed kommer MPV’en ud af skyggen i dobbelt forstand. Kia viste i juli nogle ret kunstneriske tegninger af bilen, som ikke gav det korrekte indtryk.

Europæisk design

Og samtidig er designet og interiøret løftet så meget i retning af europæisk smag, at den nye generation har alle muligheder for at blive en pæn succes – i modsætning til den hidtidige, der har været en kommerciel fuser i Europa.

Siden lanceringen af den nuværende generation i 2006 er der kun solgt godt 300 i Danmark.

Den nye Carens er lavere, mere langstrakt og mere elegant end den udgående model.
Den nye Carens er lavere, mere langstrakt og mere elegant end den udgående model.
Kia oplyser, at den nye Carens er ”helt ny fra bunden og er bygget på en helt ny platform, der giver bilen smarte og rummelige praktiske egenskaber med elegant aerodynamik, en fremrykket kabine, lang akselafstand og op til syv sæder.”

Ingen oplysninger, kun sniksnak

Ellers er Kia pressemeddelelse en gang sniksnak, der ikke giver flere konkrete oplysninger om dne nye familiebil..

Premieren finder sted på biludstillingen i Paris sidst i september, og bilen er hos danske forhandlere i det tidligere forår.

Førerplads og instrumentbord er helt nyt og har stort set intet til fælles med Kia Ceed. Kia siger da også, at Carens bygger på en "helt ny" platform.
Førerplads og instrumentbord er helt nyt og har stort set intet til fælles med Kia Ceed. Kia siger da også, at Carens bygger på en "helt ny" platform.