Klæd bilen på til skiferien

Er du på vej på skiferie, så husk at også bilen skal iklædes det rigtige vinterudstyr i form af vinterdæk på hjulene og snekæder i bagagerummet.

Husk også vinterudstyret til bilen, når familien kører på skiferie
Bilist

Skiferien står snart for døren for mange vinterglade danskere. Men forberedelserne til en vellykket ferie handler ikke kun om at finde skitøjet frem og få vokset skiene. Foregår turen til skisportsstedet i bil, så husk også den rigtige vinterbeklædning til bilen.

F.eks. skal du sørge for, at bilen har fået sat vinterdæk på. Ikke kun fordi mange lande har krav om vinterdæk, så snart der er sne og frost på vejene, men også fordi det er uforsvarligt at køre på sneklædte veje uden dæk, der er egnet til forholdene.

Derudover bør du have et sæt snekæder liggende i bagagerummet, hvis du skal køre i bjergområder. Her kan du nemlig risikere, at vejene er ufremkommelige uden snekæder.

Endelig er det en god idé at have en skovl med dig, så du kan grave din bil fri fra snedriverne. Evt. et træktov og et par varme tæpper, hvis du skulle være så uheldig at sidde fast i sneen undervejs.

Sørg også for at have nummeret til SOS International eller din autohjælps-ordning klar i tilfælde af, at du skulle få brug for hjælp. 

Regler for vinterdæk i udlandet