14 biler i årets sidste Euro NCAP-crashtest

Nye biler skal hele tiden være sikrere, og derfor skærper det europæiske crashtestsamarbejde Euro NCAP kravene til de eftertragtede fem stjerner fra og med 2013. De nuværende krav er dog ingen garanti for fem stjerner, viser årets sidste test.

Bilist

Årets sidste omgang af test fra det europæiske crashtestsamarbejde Euro NCAP omfatter ikke færre end 14 biler, hvoraf 13 opnår de maksimale fem stjerner. Lavprisbilen Dacia Lodgy er eneste skuffelse. Den opnår kun tre stjerner i testen. Et resultat, der får FDM til at fraråde køb, og som givetvis kan gå hen og spænde ben for Renaults drøm om at indføre Dacia som nyt lavprismærke i Danmark.

”Euro NCAP-testen har endnu engang dokumenteret sin betydning for, om dårlige biler kommer ind på det danske marked, eller om de bliver bremset af, at de ikke lever op til danskernes krav om sikkerhed,” siger bilteknisk redaktør i FDM, Søren W. Rasmussen.

Se de detaljerede testresultater fra Euro NCAP her

Besøg FDMs sektion om crashtest

Video: De vigtigste pointer fra den nye crashtest

Video: Det betyder crashtest for din sikkerhed

Video: Nye Euro NCAP-krav i 2013

Der har i år været ekstraordinært travlt i crashtest-laboratorierne rundt om i Europa inden årets udgang. Euro NCAP har nemlig indført nye regler, der gør det endnu sværere at opnå fem stjerner efter årsskiftet.

”Det er dog allerede i dag svært at opnå fem stjerner og komme igennem det eftertragtede sikkerhedsnåleøje. Det er vigtigt for sikkerheden, at alle biler ikke automatisk opnår topkarakter i Euro NCAPs test. Testsamarbejdet skal være med til at presse bilproducenterne til at videreudvikle sikkerheden i bilerne, og det sker kun, hvis det er svært at opnå topkarakter,” fortæller Søren W. Rasmussen.

Det er de såkaldte protokoller, der ligger bag vurderingen af bilernes sikkerhed, der bliver ajourført fra og med 2013. For vurderingen af barnesikkerheden giver det en række småjusteringer, der vil gøre det sværere at få topkarakter. Også vurderingen af bilernes sikkerhedsudstyr bliver strammet op, og antallet af selealarmer og kravet til hastighedsbegrænseren bliver sat i fokus. Desuden vil Euro NCAP indføre regler for vurdering af det udstyr, der automatisk kan vise den maksimalt tilladte hastighed og på den måde hjælpe bilisten til at overholde fartgrænserne. På den måde hædres de bilproducenter, der installerer dette udstyr i bilmodellerne, hvilket de hidtil ikke har fået point for.

Et andet område, der ændres i 2013, er udformningen af fodgængertesten, hvor der indføres flere målepunkter.

Se videoer fra hver bils crashtest og læs resultaterne her:

Euro NCAP-crashtest af Ford Fiesta

Euro NCAP-crashtest af Fiat 500L

Euro NCAP-crashtest af VW Golf

Euro NCAP-crashtest af Mercedes A-klasse

Euro NCAP-crashtest af Skoda Rapid

Euro NCAP-crashtest af Dacia Lodgy

Euro NCAP-crashtest af Ford Kuga

Euro NCAP-crashtest af Hyundai Santa Fe

Euro NCAP-crashtest af Mitsubishi Outlander

Euro NCAP-crashtest af Range Rover

Euro NCAP-crashtest af Seat León

Euro NCAP-crashtest af Subaru Forester

Euro NCAP-crashtest af Opel Mokka

Euro NCAP-crashtest af Volvo V60 Plug-In Hybrid

Flere links

Se de detaljerede testresultater fra Euro NCAP her

Besøg FDMs sektion om crashtest

Video: De vigtigste pointer fra den nye crashtest

Video: Det betyder crashtest for din sikkerhed

Video: Nye Euro NCAP-krav i 2013