Renault med frisk SUV-pust

Renault Captur er nyeste udspil i den kompakte SUV-klasse, hvor firehjulstræk ikke er noget, man behøver eller taler om.

Renault Captur er 4,12 meter lang
Nyt om biler

Renault Captur ser stor ud og robust ud, selv om bilen kun måler 4,12 meter i længden.
Renault Captur ser stor ud og robust ud, selv om bilen kun måler 4,12 meter i længden.
Captur er ikke en bil, der går i ét med det grå trafikbillede. Renaults nye kompakte ”crossover” gør sin entré i en overfyldt bilverden med et markant, robust og emotionelt design.

Stilen er genkendelig fra den nye Renault Clio, som Captur også deler teknik med, men der ser ikke ud til at være én eneste synlig karrosseridel, der er fælles for de to modeller.

Crossover, ikke offroader

Ved at vælge navnet Captur fortsætter Renault med det navn, som en konceptbil, der i februar 2011 varslede den nye crossover.

Captur har ikke firehjulstræk, men fås med temmelig store hjul. Her er de nok ekstra store af hensyn til fotografen.
Captur har ikke firehjulstræk, men fås med temmelig store hjul. Her er de nok ekstra store af hensyn til fotografen.
Renault bruger - som andre bilmærker – betegnelsen crossover frem for SUV, formentlig fordi bilen nok er en høj, praktisk fritidsbil der blander flere elementer, men ikke ligefrem har firehjulstræk og dermed ikke er en offroader.

Captur er 4,12 meter lang og i kombination med sin forøgede højde, må bilen være en halv klasse større end Clio.

Konkurrent til Opel Mokka og Peugeot 2008

Renault betegner bilen som en multibil indvendig, hvor der angiveligt både er god plads, fleksibel indretning og mange praktiske detaljer.

Captur er også navnet på denne koncept-forløber fra 2011.
Captur er også navnet på denne koncept-forløber fra 2011.
Renault Captur kommer på markedet til juni - stort set samtidig med dens direkte rival fra Peugeot, den nye 2008. Andre konkurrenter er Opel Mokka, Chevrolet Trax og Toyota Urban Cruiser.