Nissan Micra: nyt ydre - samme indre

Nissan Micra er blevet lettere fornyet, så den lille bil bedre kan klare sig i den benhårde konkurrence.

Fronten på Nissan Micra har fået det særlige Nissan-V i midten, som kendes fra mærkets andre modeller.
Nyt om biler

Bagtil er lygter og tagspoiler redesignet, og der er LED-stoplys begge steder.
Bagtil er lygter og tagspoiler redesignet, og der er LED-stoplys begge steder.
Kort efter sommerferien dukker Nissan Micra op i en ny version, hvor for- og bagenden har fået nye linjer, ligesom instrumentbordet har fået en let fornyelse.

Teknisk set er Micra dog ikke ændret, og det betyder, at det fortsat er en 1.2-liters trecylindret benzinmotor, der står for fremdriften. Den fås enten uden eller med kompressor i to versioner, der yder henholdsvis 80 og 98 hk.

LÆS OGSÅ: Motors minitest af Nissan Micra

Ny front og bagende

Fortil ses forandringerne ved kølergrillen, der nu har fået det særlige Nissan-’V’, som genkendes fra de større modeller i familien. Bagtil er lygterne nu udstyret med LED-bremselys.

Instrumentbordet har fået en ny midterkonsol med sort pianolak omkring radio og klimaanlæg.
Instrumentbordet har fået en ny midterkonsol med sort pianolak omkring radio og klimaanlæg.
Det er ikke voldsomme forandringer, men ændringerne får alligevel Micra til at fremstå mere moderne. Det skal den også helst gøre, for der er mindst tre år til en ny udgave dukker op, og i mellemtiden dukker der hele tiden nye modeller op hos konkurrenterne.

Inde i bilen er instrumentbordet frisket op med en midterkonsol i sort højglans, ligesom det er blevet muligt at tilkøbe Nissans nye avancerede navigationsanlæg med den særlige ’google-send-to-car’-funktion, hvor man kan planlægge sin rute hjemmefra og sende den til bilen via nettet.

Navigationsanlægget har en stor berøringsfølsom skærm, og håndterer også bluetooth og musikafspilninger fra en lang række platforme.

Store prisreduktioner

Som ekstraudstyr kan Micra fås med et navigationsanlæg med pegefølsom skærm, bluetooth, internet og musikafspiller.
Som ekstraudstyr kan Micra fås med et navigationsanlæg med pegefølsom skærm, bluetooth, internet og musikafspiller.
I Danmark har salget af Nissan Micra haft det svært, indtil importøren nyligt nedsatte priserne med op mod 30.000 kroner. Det har medført, at laveste pris hidtil har været under 110.000 kroner, og det har hjulpet på salget. Forhandlerne har tilmed hjulpet på udfasningen af ældre biler på markedet, idet de har givet mindst 30.000 kroner for den gamle bil, hvis man købte en veludstyret Micra.

Endnu kendes priserne på den nye Micra ikke, men det ventes at de attraktive priser fortsætter, så også den nye udgave kan sælges til under 110.000 kroner i billigste udgave.

Nissan Micra er testet af Euro NCAP i 2010 og opnåede lige akkurat ikke de eftertragtede fem stjerner, idet fabrikken kun havde valgt at montere selehuskere på førersædet. Det kostede et vigtigt point i den samlede score, og bilen fik derfor kun tildelt fire stjerner. Om det forhold ændres i den nye udgave, er endnu for tidligt at sige.

SE OGSÅ: Crashtest af Nissan Micra