I forbindelse med at DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, har fremlagt nye undersøgelser af luftforureningen i hovedstadsområdet, er debatten om kilderne til forureningen blevet genoplivet. Som reaktion på de nye tal efterlyser Miljø- og Teknikborgmesteren i Københavns Kommune en miljøzone, der kan holde de ældre biler ude af København - en løsning som kendes fra en lang række tyske byer. I borgmesterens optik er det således bilerne, som først og fremmest er problemet og et indkørselsforbud, der er løsningen.
Men ser man lidt nærmere på forskningsresultaterne, står det dog hurtigt klart, at borgmesterens fokus på personbiler er en forudsigelig politisk automatreaktion. Faktum er nemlig, at luftforureningen i København først og fremmest kommer udefra og altså ikke fra kilder i byen – som eksempelvis vej- og søtrafikken eller fra husholdninger. Det betyder, at går man væk fra gaden og ind i f.eks. en park i København, kommer 90 procent af den luftforurening, man oplever i parken, fra andre steder end København. Det er vanskeligt at gøre noget ved.
Det, der derimod kan gøres noget ved, er den forurening, som kommer fra lokale kilder. Her spiller personbiler naturligvis en rolle, omend det er en langt mindre rolle, end man får indtryk af, efter en uges politisk kampagne. Ser man på den lokale partikelforurening i Købehavn, kommer 66 procent af partiklerne fra brændeovne og -kedler og 25 procent fra vejtrafikken. Resten kommer fra andre kilder. Bryder man dernæst trafikken ned i enheder, så bidrager personbilerne med lidt over halvdelen af partiklerne fra vejtrafikken, mens resten kommer fra den tunge trafik, som er vare- og lastbiler samt busser. Omregnet betyder det, at under 15 procent af partikelforureningen i København kommer fra personbilerne.
Derfor undrer det FDM, når borgmesteren udtaler til Dagbladet Politiken, at hun ønsker at presse bilerne ud af byen med klip i kørekortet og bøder, alt imens eksempelvis de noget mere forurenende ældre brændeovne, bør udskiftes ved at give positive incitamenter i form af tilskudsordninger. Med andre ord skal brændeovne, der bidrager til 66 procent af partikelforureningen, udskiftes vha. lempelige vilkår og direkte tilskud i en by, hvor fjernvarmen vel og mærke strømmer ind, mens ejere af biler, der ofte har kostet flere hundrede tusinde - og hvoraf meget har været afgift til staten, skal have kørselsforbud. Også selvom bilernes bidrag er marginalt. Det er vanskeligt for FDM helt at se logikken - ud over at det snarere handler om en rituel og generel modstand mod personbilerne end hensynet til miljøet og folkesundheden.
Som FDM ved en tidligere lejlighed har gjort opmærksom på i Politiken, har DCE allerede beregnet, at grænseværdierne for de såkaldte NOx’er uden yderligere tiltag i København vil blive overholdt om nogle få år. Årsagen er den såre simple, at vognparken – herunder også tunge køretøjer, løbende bliver udskiftet med nyere og mere energieffektive biler med meget strammere krav – de såkaldte euronormer. Derfor foreslår FDM, at man i stedet for pisken til bilisterne, giver dem incitament til at udskifte de gamle biler. Det kan eksempelvis ske ved en omlægning af den europarekord-høje registreringsafgift til en ny afgift, der tilgodeser mere miljøvenlige biler, og som regeringen allerede har annonceret i regeringsgrundlaget fra 2011. En omlægning, FDM fortsat venter på.