Norge indvier vej under vandet

Et nyt kæmpeprojekt, der skal binde Vestnorge sammen, overgives nu til bilisterne: 20 km vej med otte km tunneler under havet – og en rundkørsel 60 meter under havets overflade. Det skal skabe forbindelse til verdens længste tunnel, der går i gang næste år.

"T-forbindelsen syd for Haugesund består af tre veje, der mødes i en rundkørsel.
Trafik

Det ufremkommelige vestlige Norge med dets store og dybe fjorde og stejle fjelde hænger mere og mere sammen med vejtrafik.

I august blev den kæmpestore hængebro Hardangerbrua over en af fjordene indviet, og nu – 5. september - indvies den såkaldte T-forbindelse, der giver markant bedre vejforbindelse i fjordlandet syd for Haugesund, der ligger mellem Bergen og Stavanger.

To tunneler på fire km

Det er et stort vejprojekt til 1,6 mia. kr. består af 20 km ny vej inklusive fem tunneler, hvor af der er en på 3,8 og en på 4,0 km. Begge de lange tunneler går under fjordene og når ned på ca. 140 meters dybde.

60 meter under havets overflade mødes de tre tunneler i en tosporet rundkørsel.
60 meter under havets overflade mødes de tre tunneler i en tosporet rundkørsel.

Projektet består egentlig af tre veje, der mødes i en rundkørsel langt nede i fjeldet. Den tosporede rundkørsel er anlagt 60 meter under havets overflade og 130 meter under terrænet. Med den dybe rundkørsel undgås, at de underjordiske/undersøiske veje bliver for stejle. Der er dog alligevel to spor opad i alle retninger.

Se en animation af, hvordan det er at køre gennem den underjordiske rundkørsel

Med de nye veje og tunneler kan færgeruten Skudeneshavn-Mekjarvik nedlægges, og vejen mellem Stavanger og Haugesund bliver fem kom kortere. Nogle lokalture forkortes med 23 km.

Fremtiden: 25 km under havet

T-forbindelsen i nord blegner i sammenligning med Rogfast-forbindelsen mod syd. Den 25 km lange undersøiske vejtunnel bliver verdens længste vejtunnel. Desuden får end en fire km lang sidetunnel til en lille ø.
T-forbindelsen i nord blegner i sammenligning med Rogfast-forbindelsen mod syd. Den 25 km lange undersøiske vejtunnel bliver verdens længste vejtunnel. Desuden får end en fire km lang sidetunnel til en lille ø.

T-forbindelsen indgår i et endnu vildere projekt, Rogfastforbindelsen, som skal gøre det muligt at køre hele vejen mellem Haugesund og Stavanger.

Rogfast vil består af en 25,5 km lang tunnel med to tunnelrør, og for at skabe forbindelse til en lille ø i midten og have flugtrute, bygges en fire km lange sidetunnel. Hovedtunnel og sidetunnel mødes i et toetages kryds under havet. Det dybeste sted vil ligge 392 meter under havets overflade.

Det ti mia. kr. dyre byggeri skal begynde i 2015 og ventes færdigt omkring 2022. Det bliver verdens længste vejtunnel – ca. én km længere end den nuværende, norske Lærdaltunnelen, som går gennem et fjeld.