Alene den usædvanlige, halvdæmoniske lakering signalerer, at denne bil er noget særligt med den røde front og det sorte bagparti.

270 hestekræfter
Der er tale om samme 1.6-motor som i RCZ-R, og den yder 270 hestekræfter. Trods den heftige ydelse skulle CO2-tallet være beherskede 145 gram pr. km.
Desuden er bilen sænket tre cm, har fået spærredifferentiale og forstærket bremsesystem.

Ukendt mission
Peugeot siger ikke noget om eventuelle fremtidsplaner for konceptet, men der er næppe tvivl om, at der kommer en form for ”GTI”-version af 308. Som serieproduceret bil i almindelig handel bliver det i hvert fald ikke med kulfiberkarrosseri, men det kan være, at Peugeot har planer om en motorsportsversion, hvor det giver mening.