Hidtil havde de fleste bilmærker benyttet sig af amerikanske designtendenser, men behovet for en særlig europæisk stil var stigende, og et europæisk designcenter skulle sikre, at nye biler blev udviklet med de europæiske bilkøbere i tankerne.
Allerede året efter kunne første bil fra designcenteret præsenteres på Frankfurt-udstillingen i form af konceptbilen Opel Experimental GT – forløberen for den senere så populære Opel GT.
Nye designmetoder
Dengang introducerede Opel en ny teknik, der gjorde det muligt at bygge 1:1-modeller af kommende biler i ler, som så kunne tilpasses og formes efter designerens håndskitser og ideer, og på den måde kunne man danne sig et billede af bilens form på et tidligt stadie i processen.I dag foregår processen overvejende digitalt, og alle detaljer bearbejdes på store computere, der kan skabe 3D-modeller, som kan benyttes i alle dele af designfasen. I sidste ende kan de bruges til at lade en computerstyret fræser skære en 1:1-lermodel ud på ingen tid. På den måde forenes fortidens lerteknik med nutidens computerteknik.
Design er altafgørende
Det var en fremsynet GM-ledelse, der for 50 år siden besluttede at opføre en designafdeling for Opel i Tyskland. Men mens design dengang blot var vigtigt, er det i mellemtiden blevet altafgørende for bilfabrikkerne. Og i dag er det ikke kun det udvendige design, der er i fokus, men også bilens kabine er blevet et vigtig salgsparameter, og derfor noget der for alvor bruges kræfter på.I øjeblikket er Opel ved at lægge sidste hånd på den nye Corsa, der er klar sidst på året, og derefter er det en ny udgave af Opel Astra, der får yderste opmærksomhed.
Det er Opels designchef gennem 12 år, Mark Adams, der står for den overordnede designlinje, og det er ham, der har ansvaret for de nye designlinjer med friske former og spændende design – senest set i biler som Opel Adam, Opel Cascada og ikke mindst Opel Insignia.