Hver uge når P4’s trafikmeldinger ud til 1 million radiolyttere. Informationerne er med til at give bilisterne overblik over trafikken, så de kan undgå at sidde fast i køer eller køre ind i tabte genstande på vejbanen.
Men det kan snart være fortid for de danske bilister at lytte til trafikmeldinger under kørslen. Politikerne planlægger at lukke FM-båndet i 2019. Det betyder at bilradioen bliver tavs, medmindre man har en DAB-radio i bilen.
Dyrt at skift til DAB-radio
Problemet er dog, at 2,3 mio biler på de danske veje er uden DAB-radio. Derfor skal bilisterne betale for at skifte deres nuværende FM-radio ud, og det bliver dyrt. Den samlede udgift løber op i milliarder, hvilket ikke står mål med den besparelse, man opnår ved at lukke FM-båndet.
FDM opfordrer derfor politikerne til at bevare FM-båndet, imens de digitale muligheder bliver udbygget og integreret i danskernes biler.
Du kan læse en uddybning af FDMs holdning her:
LÆS MERE: Politikerne vil slukke for din bilradio