Ny teknik kan forudse vand på vejen

Kampen mod ’blå pletter’ er blevet ekstra aktuel efter weekends skybrud. Vejdirektoratet er netop færdig med at beregne, hvor der vil opstår alvorlige problemer nu, i 2050 og i 2100.

Skybrud gav store trafikproblemer i hovedstaden 31. august og bragte bilister i fare.
Trafik
Oversvømmelse af veje kan give direkte druknefare, men i større omfang risiko for sammenstød og aquaplaning.  Foto: Torben Arent
Oversvømmelse af veje kan give direkte druknefare, men i større omfang risiko for sammenstød og aquaplaning. Foto: Torben Arent

Temaet skulle blive sørgeligt højaktuelt få dage efter, at eksperter i Vejdirektoratet i sidste uge fremlagde resultatet af adskillige års videnskabeligt arbejde: Hvor kan der opstå problemer med oversvømmelse af vejene?

Tusindvis af bilister særligt på Sjælland fandt selv ud af det i søndags efter endnu et skybrud, hvor bl.a. den sydlige afslutning af Helsingørmotorvejen endnu en gang stod under vand.

Men en mere systematisk viden om, hvor det kan ske nu og i fremtiden er vigtigt af hensyn til trafikken og prioritering af ressourcerne, nåede Vejdirektoratet frem til for flere år siden.

Blå pletter

Et forholdsvis simpel kombination af højdekurver, vejnet og nedbørsdata giver dette kort, som viser risiko for oversvømmelse.  Illustration: Vejdirektoratet
Et forholdsvis simpel kombination af højdekurver, vejnet og nedbørsdata giver dette kort, som viser risiko for oversvømmelse. Illustration: Vejdirektoratet

På konferencen ”Driving Green” i København fremlagde eksperter fra Vejdirektoratet resultatet af flere års arbejde med kortlægning af nutidens og fremtidens problemsteder, ganske malerisk kaldet ”blue spot”.

- Et ”blue spot” er en vejstrækning, hvor der er stor sandsynlighed for oversvømmelse, og hvor konsekvensen er betydelig, forklarede en af rapportens forfattere, naturgeograf Christian Axelsen fra Vejdirektoratet.

14 pletter nu, 41 i 2100

Den korte konklusion er, at Vejdirektoratet har fundet 14 steder på statsvejene, som nu er et ”blue spot”. Men undersøgelsen viser også, at der i 2050 vil være yderligere 20 og i 2100 ekstra syv-otte. De konkrete steder blev vist på konferencen, men Vejdirektoratet har ikke lyst til egentlig offentliggørelse, før rapporten går i trykken og myndigheder i området har fået besked.

En kombination af det øverste kort med viden om jordbundsforhold fjerner en del blå områder, og ved at zoome ind og digitalt fjerne en bro, kan fagfolk se, hvor problemet for vejene vil opstå.
En kombination af det øverste kort med viden om jordbundsforhold fjerner en del blå områder, og ved at zoome ind og digitalt fjerne en bro, kan fagfolk se, hvor problemet for vejene vil opstå.

Resultatet skal nu bruges til en cost benefit-analyse af, hvor der skal sættes ind, og hvad der kan gøres, for at de blå pletter bliver mindre blå i fremtiden. Midlerne kan f.eks. være flere pumper, øget beredskab eller udvidet dræningssystem.

Det videnskabelige grundlag skal også bruges ved anlæg af nye veje. F.eks. indgår det nu i projekteringen af en omfartsvej ved Ribe, hvor den nye viden om risiko kan påvirke bl.a. linjeføring, højde over terræn, afvanding og pumper.

Kompliceret arbejde

Forud er gået et avanceret arbejde, hvor eksperter fra flere fagområder har set på bl.a. højdemodeller, som er skaffet ved laserskanning fra fly. Det er kombineret med jordbundskort, afvanding og nedbørsstatistik samt fremskrivninger af klimadata og trafikstrømme.

Her er der zoomet ind på en motorvej ved Kolding, der går i en lavning under en landevej.
Her er der zoomet ind på en motorvej ved Kolding, der går i en lavning under en landevej.

En grænseværdi er defineret som en såkaldt 25 års-hændelse – det vil sige, hvor på statsvejene der er stor sandsynlighed for, at der vil indtræffe en oversvømmelse af en vis størrelse, som vil ske mindst hver 25. år.

Gælder statsvejene

I beregningerne indgår, at der skal komme mindst 58 mm på 24 timer. Skybruddet 31. august gave nogle steder i hovedstadsområdet 120 mm.

De klima- og jordbundsdata er kombineret med, hvor kraftigt oversvømmelsen vil berøre trafikken – om det betyder kødannelse, total trafikstop eller omdirigering. En forudsætning er desuden, at der skal køre mindst 10.000 biler i døgnet på vejen, men det gælder næsten hele statsvejnettet, som er på 3.791 km.

SE OGSÅ: Er din bil blevet vandskadet?