Volvo V60 bliver terrænduelig

Mens vi venter på en ny generation V60 lancerer Volvo for første gang en offroadudgave, Cross Country. "Skogsmulle" siger de hjemme i Sverige.

Volvo V60 Cross Country.
Nyt om biler

Volvo udvider om kort tid sin serie af Cross Country-udgaver med en V60. I 17 år har mærket haft en XC70 og med ankomsten af den nuværende V40 også en V40 Cross Country.

I alle tilfælde er der tale om en forhøjet udgave af en almindelig stationcar. Firehjulstræk er ikke standard.

65 mm ekstra frihøjde

Volvo V60 Cross Country lanceres i begyndelsen af 2015. Der kommer forhjulstrukne versioner med de nye firecylindrede motorer og firehjulstrukne med de gamle femcylindrede. Foto: Volvo
Volvo V60 Cross Country lanceres i begyndelsen af 2015. Der kommer forhjulstrukne versioner med de nye firecylindrede motorer og firehjulstrukne med de gamle femcylindrede. Foto: Volvo
Frihøjden er øget 65 mm, og køreoplevelsen er gjort mere sportslig i kraft af "torque vectoring" og "corner traction Control" siger Volvo.

Bilen får samtidig en mere muskulært udseende med sin større frihøjde, designpaneler for og bag, sidepaneler og skærmforøgere. V60 Cross Country kan fås med 18 og 19 tommer hjul med dæk med en højere profil, der giver bedre komfort og giver ekstra beskyttelse af hjulene ved terrænkørsel.

Nye og gamle motorer

V60 Cross Country kommer med et miks af Volvos nye og gamle motorer. De nye motorer kan ikke fysisk kombineres med firehjulstræk i de nuværende modeller.

De første V60 Cross Country går til USA og Canada, og her kan kunderne få den femcylindrede benzinmotor på 250 hk med firehjulstræk parret med automatgear.

De nye, firecylindrede Drive-E diesel- og benzinmotorer fås over hele verden fra begyndelsen af 2015 til den den forhjulstrukne variant, mens europæere, der ønsker firehjulstræk får den klassiske femcylindrede D4-motor.

Ny V60 nok først i 2017

Volvo lader nyheden få verdenspremiere på Los Angeles-udstillingen midt i november.

Selv om Volvo er i fuld gang med at forny alle sine store modeller, står V60 tilsyneladende sidst i rækken, efter at XC90 kommer i 2015 og V90 og S90 lanceres i 2016.