Udsigt til nye regler for kørekort til ældre

Med et nyt lovforslag vil regeringen hæve aldersgrænsen for fornyelse af kørekortet for ældre bilister fra 70 til 75 år. FDM har i flere år efterlyst en revision af aldersgrænsen.

Hvis et nylovforslag bliver vedtaget, vil det betyde, at ældre bilister skal have fornyet kørekortet første gang som 75-årige.
Bilist

Justitsminister Mette Frederiksen har netop fremlagt et lovforslag i Folketinget, som kan ændre aldersgrænsen for hvornår ældre bilister første gang skal have fornyet kørekortet og gennemgå det obligatoriske lægetjek. Baggrunden for lovforslaget er et længere tids pres på regeringen om et tiltrængt gennemsyn, at den næste 50 år gamle 70-års grænse.

Hvis lovforslaget blive vedtaget, bliver aldersgrænsen fremover 75 år.

Ældre mere friske

Årsagen til ændringen er i følge justitsministeren det forhold, at levealderen er øget, samt at sundhedstilstanden generelt er forbedret blandt 70-årige. Desuden er ældre mennesker blevet mere erfarne bilister og kompenserer for alderen i kørestilen og ved fravalg af kørsel eksempelvis når det er mørkt om natten, i myldretiden eller på store veje.

Selvom de nye regler er et rigtigt skridt på vejen, så så FDM gerne, at regeringen havde været mere ambitiøs med lovforslaget.

FDM efterlyser viden

I høringssvaret til Justitsministeriet har FDM anbefalet en revisionsklausul efter fem år.

”Formålet er at vurdere, om ændringerne i aldersgrænsen har haft en betydning for trafiksikkerheden, samt for at Folketinget senere kan åbne for fornyet overvejelse om, hvorvidt aldersgrænsen skal hæves yderligere eller om den helt skal fjernes”.

FDM har benyttet lejligheden til at rette et kritisk fokus på de store prisforskelle på lægeattester.

”FDM så gerne, at regeringen samtidig ser på lægernes honorar i forbindelse med det obligatoriske lægetjek. Et pristjek foretaget af FDM viser, at priserne varierer mellem 200 kr. og 600. kr. Da lægerne frit kan sætte prisen, og den ældre er tvunget til at gå til egen læge, er der reelt ingen anden mulighed for den ældre end at betale prisen”, siger Per Alkestrup, afdelingschef i FDMs rådgivning.

Nye regler

Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at ældre bilister skal have fornyet kørekortet første gang som 75-årige. Herefter skal kørekortet fornyes som 77, 79 og 81-årig og herefter hvert år.

De nuværende regler tilskriver, at ældre bilister skal til lægetjek og have kørekortet fornyet første gang som 70-årige. Anden gang som 74-årig, og herefter hvert andet år frem til 80, hvorefter kørekortet skal fornyes hvert år.

LÆS: Gråt guld på glatbane

LÆS OGSÅ: Bliv en dygtigere bilist med et køreteknisk kursus