VWs familieflytter frisk igen

Efter blot fem år i trafikken kommer VWs mellemstore MPV Touran i det, der må være tredje generation. Bilen er blevet større og får sikkerhedssystemerne fra den nyeste Golf.

VW Touran.
Nyt om biler
VW Touran er i den nye generation vokset 13 cm i længden og 11 cm mellem akslerne. Fotos: Torben Arent
VW Touran er i den nye generation vokset 13 cm i længden og 11 cm mellem akslerne. Fotos: Torben Arent

VW Touran er til efteråret klar til at tage kampen op i den kompakte MPV-klasse, efter at en ny generation er præsenteret på Genève-salonen.

Bilen er tilsyneladende helt ny, da VW oplyser, at Touran nu er baseret på den såkaldte MQB-platform, der debuterede til Audi A3 og VW Golf 7. Det er både en ny mekanisk og elektronisk arkitektur, dimensionerne er i øget, og vægten er reduceret.

Touran 3 er vokset 13 cm i længden (4,53 m) og akselafstanden 11 cm (2,79 m).

Touran er blevet knap en cm lavere, men er stadig meget kasseformet.
Touran er blevet knap en cm lavere, men er stadig meget kasseformet.

Megen ny teknik

Teknologisk har Touran fået alt godt fra MQB-familien i form af sikkerhedssystemer som vognbaneassistent, blindvinkelalarm og ”front assist” med automatisk nødbremse og adaptiv fartpilot.

I kabinen er der blevet mere plads ved anden og tredje række, og der kan nu tilvælges separat temperaturregulering og sædevarme ved anden række. Bagsæderne klapper nu ned, så gulvet bliver helt plant.

Bagagerummet er også vokset.

Kun syv sæder

I Danmark vil VW kun have den syvsæders version i programmet.

Motorerne er af den nye generation og omfatter tre benzin (110, 150 og 180 hk) og tre diesel (110, 150, 190 hk).