Kinesernes legendariske evne til at kopiere, som hverken er forbudt eller skamfuldt i Kina, har været på retur på de seneste biludstillinger i Kina.
Engang var der næsten ikke andet. Men trods mere end et årtis ivrig inspiration og et antal nærmest 100 procent tro kopier, som troligt finder vej til veslige medier, er kopierne stort set usynlige i gadebilledet i Kina.
Nogen af kopierne er aldrig blevet til noget, men mere afgørende: kinesiske mærker sælges i langt mindre styktal end de vestlige "originale" mærker. Særligt i de rige storbyer langs kysten samt i Beijing er der meget, meget langt mellem kinesiske modeller.
De senere år har kinesiske mærker prøvet at finde deres egen stil, ofte ved hjæp af hyrede designere fra Europa, særligt Italien.
Men på dette års Auto Shanghai er det som om, at "inspirationsbølgen" er vendt tilbage. Se bare, hvad Motor fandt på en rundgang på det store bilshow.