Volkswagen har store budgetter til bilfabrikker og åbner således tre helt nye i Kina i år. Men også i Europa investerer bilkoncernen.
Omkring 31 mia. kr. skal nu bruges på udbygning og modernisering af Seats Martorell-fabrik nær Barcelona og VWs Pamplona-fabrik.
Flere Volkswagen-modeller fra Spanien
Udvidelsen skal gøre det muligt at bygge flere nye modeller fra Volkswagen-gruppen i Spanien. En model er Seats kommende, mellemstore SUV, der skal komme en gang i 2016.
SE OGSÅ: Seat får sin SUV - og håb for fremtiden
En anden ny model kan blive næste generation af A1. Minibilen bygges i dag på en lille fabrik i Belgien.
Styrkelse af Seat
Den enorme investering er endnu et rygstød til datterselskabet Seat, der er på vej ud af mange års krise. Seat bygger næsten alle side modeller på sin enorme Martorell-fabrik samt fremstiller bl.a. Audi Q3.
Fabrikken kan bygge 500.000 biler årligt, men nåede kun op på 443.000 sidste år.