Logo

Slut med store besparelser ved nedvejning

Arkiv

3. juni 2010

nedvejning gulpladebiler
Debbie Hedegaard

I det tidlige forår var der stor interesse for at nedveje eller ændre sin gulplade bil til personbil, og dermed opnå store besparelser. Med Folketingets endelige vedtagelse af loven om ændring af registreringsafgiftsloven, er der sat en endelig stopper for at opnå de store besparelser.

Loven træder i kraft fra midten af juni 2010 og har som konsekvens, at det nu bliver dyrere at nedveje eller ændre sin gulpladebil til personbil. Loven omfatter alle afgiftsbehandlinger, som ikke var afsluttet pr. 23. marts 2010, hvor lovforslaget blev fremsat.

Dog er det vedtaget, at ejere af varebiler, der i perioden 1. januar – 23. marts indgav anmodning til SKAT om nedvejning af deres gulpladebil, stadig kan få behandlet deres sag efter de tidligere regler og dermed stadig opnå afgiftsbesparelsen. Det kræver dog, at ejerne af gulpladebilerne anmelder ændring fra gulpladebil til personbil til SKAT inden 1. juli 2010.

Formålet med de såkaldte nedvejninger var, at nedsætte gulpladebilens totalvægt til 2000 kg, for senere at ændre varebilen til personbil og dermed opnå en afgiftsbesparelse.

Læs mere om nedvejning af varebil