Hvis 100 personer kører galt på en bestemt måde i en bil fra begyndelsen af 1980erne, og alle bliver dræbt, så vil kun 12 personer ud af 100 omkomme, hvis de kører galt på samme måde i en ny bil.

115.000 ulykker
Selskabet har siden 1995 analyseret 115.000 bil-mod-bil sammenstød med samlet 31.500 tilskadekomne, og resultatet bliver bl.a. brugt til at bedømme de enkelte bilers sikkerhed.
Men med endnu større vægt kan Folksam også sige noget om den generelle udvikling i bilernes ”indbyggede” evne til at beskytte de ombordværende.
88 pct. lavere dødsrisiko, 25 pct. lavere invaliditet
Her viser det sig, at risikoen for at blive dræbt i en moderne bil af årgang 2005-2009 er 88 procent lavere end en bil fra årgang 1980-1984.
Når det gælder udviklingen i risiko for både død og invaliditet er faldet over 25 år også solidt, men opgjort på denne måde er fremgangen kun 25 procent.
Den hurtige udvikling i bilsikkerhed får trafiksikkerhedsdirektør i det svenske Trafikverket og tidligere Euro NCAP-formand, Claes Tingvall, til at sige:
- Vi burde have skilt os af med de gamle biler for længe siden.
Middellevealderen for en svensk personbil er 17 år, omtrent det samme som i Danmark..

- Det overrasker os lidt, for vi havde forventet at se et fortsat fald, bl.a. fordi der gøres mere for at beskytte mod piskesmældslæsioner, siger Folksams forskningschef Anders Kullgren.

En anden forklaring er, at minibusser/MPV-modeller samt SUV-biler rent faktisk er blevet dårligere på nogle punkter og trækker gennemsnittet op.
Tre ekstra stjerner=79 lavere dødsrisiko
Folksam har også analyseret Euro NCAPs stjernegivning og kommer frem til, at fremgangen i stjerner over årene giver ca. samme resultat som forsikringsselskabets analyser.
Risikoen for at blive dræbt eller komme alvorligt til skade i en femstjernet bil er 34 procent lavere end i en tostjernet bil. Når det gælder dødsrisikoen alene falder den voldsomme 79 procent, når man skifter sin tostjernede bil ud med en femstjernet.