Tal fra Bilbranchen under DI viser nu, at private leaser halvt så mange biler i dag som for et år siden. Men faktisk skyldes faldet ikke alene ændringen af lovgivningen tilbage i marts måned. For mens leasingpriserne for nogle biler er steget, er de faktisk også faldet for andre. Samlet set er der derfor ikke umiddelbart prisniveauet for privatleasing, der bør afskrække forbrugerne.
Men noget der kan have påvirket privatleasingandelen, er forbrugernes enorme appetit på biler i det lille segment. De udgør nu knap otte ud af ti solgte biler til private og er grunden til, at nybilssalget igen i år slår rekord. Grunden til det er, at bilkøberne er ekstremt fokuserede på pris, både nypris og brændstoføkonomi. Og små biler købes oftere end de leases, da leasingselskaberne ikke kan købe bilerne meget billigere end forbrugerne. Derfor fravælges leasingbiler oftere frem for køb, når valget falder på en af de små, billige biler.
At forbrugerne er blevet mere sparsommelige mht. bilkøb bekræftes til dels også af, at det specielt er husstande med høje indkomster over 800.000 kr., der fortsat er tiltrukket af privatleasing. Her svarer 20 pct. af at de finder leasing interessant, mens kun mellem 5-13 pct. af husstandene med indkomster under 800.000 kr. har samme interesse for privatleasing.