Gør dit barn synligt med reflekser

Hvordan gør man de mindste trafikklar? Et godt skridt på vejen er at sørge for, at de bliver set. Det gør man bedst ved at sende dem afsted med de rigtige reflekser, og reflekser behøver slet ikke være kedelige. Læs mere her.

Bilist

Efteråret står for døren, og dagene bliver kortere. Det betyder, at mange børn bevæger sig i trafikken, også efter det er blevet mørkt. Det er vigtigt, at børnene bliver set der, hvor gadebelysningen ikke er særlig kraftig, da det er svært for bilister at se bløde trafikanter. FDM anbefaler, at børnene bruger sikkerhedsvest, så de bliver set i mørket, uanset om de færdes på vejene, på landet eller i byerne.

Gør reflekser sjove

Der er mange måder at gøre reflekser sjove, så de ikke bliver en pligt. Udover sikkerhedsvesten kan børnene pynte deres cykler eller cykelhjelm med refleksklistermærker, som en tilføjelse til de lovpligtige reflekser.

Køb refleksvest

Reflekser på tøjet er også vigtigt. Sæt en refleks på hver side af overtøjet. Reflekserne bør sidde så lavt, at bilernes lys rammer dem. Reflekser på skoletasken er også en god ide, Som forældre kan man hjælpe sit barn med at få sat klistermærker på tøjet, så de sidder rigtigt. Det er en god idé at sætte reflekser på begge sider af overtøjet, og derudover bør reflekserne sidde lavt, så bilernes lys rammer dem.

Få gratis reflekser hos FDM

I forbindelse med kampagnen ”Bliv set” udleverer FDM flotte refleksklistermærker samt reflekser, som kan hjælpe til, at børnene bliver set i trafikken.

Man kan også købe en Junior trafiksikkerhedsboks i FDMs netbutik, som udover en sikkerhedsvest, også indeholder refleks-klistermærke, to reflekser til at hænge på tøj eller tasker samt en refleks strips.

Køb trafiksikkerhedsboks

Reflekser og klistermærker fra kampagnen kan afhentes på FDMs testcentre og køreanlæg rundt omkring i landet så længe lager haves.

Find en liste over FDMs testcentre