Derfor skal du vælge den dyre mover

Det kan godt betale sig at spendere lidt ekstra, hvis du vælger at købe en mover til campingvognen. FDMs tekniske konsulent Jan Olsen forklarer hvorfor.

Den dyre mover kan være et godt valg.
Bilist

En mover en af de helt store investeringer, når det kommer til campingvognsrelateret udstyr ? og faktisk kan det godt betale sig at spendere lidt ekstra på sådan en, siger FDMs tekniske konsulent Jan Olsen.

Spar vægt med den dyre mover

Du kan få movere fra omkring 10.000 kr. til ca. 20.000 kr. inklusive montering. En af grundene til, at der er så stor prisforskel, er, at de dyreste movere er langt mere teknisk avancerede -  de er typisk fuldautomatiske og udstyret med elektrisk tilkobling ? og dels vejer de ikke lige så meget som billigere movere med manuel tilkobling. Det er også en fordel, hvis knæene klager eller ryggen knirker ? og ikke mindst i forhold til vognens samlede lasteevne.

"Med den fuldautomatiske mover sparer du alene op til fem kilos vægt plus batteriet, som også er lettere. Det løber hurtigt op i 10-15 kilo sparet," siger Jan Olsen.

Læs mere: Gode råd når du vil købe campingvogn

Lettere at styre

"En fuldautomatisk mover er desuden er nemmere at styre, når din campingvogn skal ind og ud af en smal eller lang indkørsel ? eller hvis du flytter meget rundt fra plads til plads i løbet af sæsonen og derfor skal parkere vognen ofte," siger Jan Olsen.

"Selvfølgelig skal man lige huske, at en mover er ekstraudstyr. Det er altså ikke noget, der er strengt nødvendigt, når man har en campingvogn, men det kan være praktisk og komfortabelt," siger Jan Olsen.

Læs mere: Gør campingvognen forårsklar

Bestil Tempo 100-godkendelse