Danskere har et af de laveste antal biler i Europa pr. indbygger. Men den danske bilbestand vokser stødt, og nu er antallet for første gang rundet de 2,5 mio. personbiler.
Pr. 5. september år var der 2.517.982 personbiler indregistreret i Danmark, viser en opgørelse fra Bilstatisik.dk, der holder styr på det danske bilsalg og den danske bilpark.
Tre mio. køretøjer
Ved den seneste opgørelse 31. december 2016 var tallet 2.465.582, så der er netto kommet godt 52.000 nye biler til på otte måneder.
"Danmark ligger på niveau med mange Øst- og Centraleuropæiske lande, når det gælder antal biler. Det er 12 år siden - i løbet af 2005 - at antallet af personbiler rundede de to millioner.
Pr. 5. september år var der 2.517.982 personbiler indregistreret i Danmark
Læs også: Her er danskernes favoritbiler i 2017
Det samlede antal køretøjer (busser, lastbiler, campere og varebiler) er nu meget tæt på tre millioner. 2.979.242 er tallet nået op på.
Få biler efter europæisk målestok
Selv om der er en ganske stor vækst i antallet af personbiler – 26 procent på 12 år – ligger den danske bilbestand på et lavt niveau efter europæisk målestok.
Danmark ligger dog et par pladser højere i statistikken end tidligere, bemærker forbrugerøkonom i FDM, Allan Skytte Christensen. Danmark ligger i 2015 – de nyeste tal der findes – niende sidst.
- Men det har været og er stadig til dels tidligere Østbloklande, som har færre biler. Interessant nok har Irland og ikke mindst nu Finland færre biler. Begge lande har også forholdsvis høje bilafgifter, siger Allan Skytte Christensen.
Læs også: Rekordhøj købelyst: 222.924 nye biler