Håndholdt mobil skal koste klip i kørekortet

Regeringen og Dansk Folkeparti vil stramme loven, så det koster et klip i kørekortet at bruge håndholdt mobil bag rattet. En god idé, mener FDM, som påpeger, at uopmærksomhed er en væsentlig årsag til, at ulykker sker.

Står det til regeringen og DF, skal det fremover koste et klip i kørekortet at bruge håndholdt mobil bag rattet.
Bilist

Opdatering 26. juni 2018:

Lovforslag fra regeringen om, at det skal koste klip i kørekortet at bruge håndholdte udstyr under kørslen, er nu sendt i høring. Det bliver ifølge lovforslaget ulovligt at anvende enhver form for håndholdt teleudstyr eller andre kommunikationsenheder – og altså ikke kun håndholdt mobiltelefon.

Loven forventes at træde i kraft 1. maj 2019.

Uopmærksomhed vurderes at være en afgørende faktor i en tredjedel af alle trafikulykker.

FDM hilser regeringens lovforslag velkommen.

”Vi må desværre konstatere, at de nuværende sanktionsmuligheder ikke er nok til at få folk til at ændre deres adfærd, og det næste naturlige skridt er at lade forseelsen koste et klip i kørekortet. Derudover har den teknologiske udvikling gjort, at det ikke længere kun er mobiltelefoner, der kan udgøre et problem. Derfor giver det god mening at udvide forbuddet til alle former for håndholdte kommunikationsenheder, siger Dennis Lange, Juridisk konsulent i FDM.

Bilister skal ikke længere slippe med en bøde på 1.500 kroner for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørsel. Fremover skal det også give et klip i kørekortet.

Det mener regeringen og Dansk Folkeparti, som nu foreslår at skærpe loven, så politiet fremover skal bruge både bødeblok og saks, når mobil-syndere vinkes ind til siden.

Samtidig vil partierne gøre forbuddet teknologineutralt, så det gælder alle håndholdte kommunikationsapparater og ikke kun mobiltelefoner.

Læs også: Parkér mobilen

uopmærksomhed er en medvirkende årsag i op mod hver anden dødsulykke. I det hele taget er uopmærksomhed en af de væsentligste årsager til, at ulykker overhovedet sker

Enormt farligt og egoistisk

”Det er enormt farligt for andre trafikanter, hvis man ikke koncentrerer sig om at køre bil, når man kører bil. Det er fantastisk egoistisk at kigge andre steder hen end på vejen, når man kører rundt med halvanden ton metal for enden af speederen. Derfor ligger det regeringen og Dansk Folkeparti meget på sinde at gøre noget ved den uopmærksomme adfærd, som en række bilister udøver i trafikken, når de eksempelvis sms’er eller laver Facebookopdateringer under kørslen,” udtaler transportminister Ole Birk Olesen i en pressemeddelelse.

Så farlig er uopmærksomhed i trafikken

 

Læs også: Kører du bil, når du kører bil?

Lovforslag til efteråret

Ministeren vil derfor forberede et lovforlag, som kan fremsættes til efteråret.

Derudover vil emnet blive drøftet i Færdselssikkerhedskommissionen senere på måneden.

Uopmærksomhed, og de såkaldte distraktorer, er en stigende årsag til uheld i trafikken. Her er især håndholdte mobiltelefoner en af de helt store skurke. Det viser rapporter og undersøgelser fra både DTU og Rigspolitiet.

Derfor mener FDM, at der er sund fornuft i regeringens og Dansk Folkepartis forslag om klip i kørekortet.

Læs også: Sverige forbyder mobil bag rattet

Klip er en effektiv sanktion

”Vi ved, at uopmærksomhed er en medvirkende årsag i op mod hver anden dødsulykke. I det hele taget er uopmærksomhed en af de væsentligste årsager til, at ulykker overhovedet sker. Samtidig viser undersøgelser fra bl.a. Rigspolitiet, at alt for mange bilister bruger håndholdt mobil bag rattet. De nuværende sanktionsmuligheder har ikke været tilstrækkelige til at få folk til at ændre adfærd. Derfor hilser FDM regeringens og DFs forslag velkommen,” siger afdelingschef i FDM, Torben Lund Kudsk, og tilføjer:

”Der er ingen tvivl om, at et klip i kørekortet er en effektiv sanktion, men det kan ikke stå alene. Derfor må politiet også have de nødvendige ressourcer til at være til stede i trafikken.”