Dit kørekort bliver digitalt

Hvis det står til regeringen, skal det være muligt at downloade sit kørekort til telefonen fra 2020. Kørekort-app'en skal være et supplement til det fysiske kørekort.

En Kørekort-app skal være et supplement til det fysiske kørekort fra 2020
Bilist

I fremtiden kan du supplere dit fysiske kørekort med en digital udgave. Regeringen lægger op til, at det fra 2020 skal være muligt at downloade dit kørekort, så du også har det liggende på din mobiltelefon.

Vi er glade for at se, at det er en supplementsordning, så bilisterne har en valgfrihed og dermed kan vælge den løsning, der passer dem bedst

Digital løsning efterlyst af bilister

Kørekortet vil blive digitalt i form af en app, som man kan logge ind på ved at taste en personlig kode eller afgive et personligt fingeraftryk.

”For nogle bilister vil det give bedre mening at have kørekortet digitalt frem for i den fysiske udgave i fx pungen. Mobiltelefonen er ofte med, og så er der en tryghed i at vide, at kørekortet også er med. Vi er glade for at se, at det er en supplementsordning, så bilisterne har en valgfrihed og dermed kan vælge den løsning, der passer dem bedst. Det digitale kørekort har været efterlyst af mange bilister, så vi ser frem til at se det kommende udspil,” siger juridisk konsulent hos FDM, Dennis Lange

Læs også: Det koster dit første kørekort  

Finansministeriet oplyser i en pressemeddelelse, at det digitale kørekort er første skridt mod at gøre relevante ID-beviser digitale. Udover at gøre kørekortet digitalt vil regeringen også forenkle og digitalisere ansøgnings- og sagsbehandlingsprocessen på kørekortområdet og på den måde nedbringe ventetiden på ansøgning om kørekort.

Kontakt FDMs rådgivning