Sådan vælger du værksted til din elektriske bil

Uanset om du har købt en hybrid, plugin-hybrid eller en elbil, så stiller det større krav til dit værksted. Her får du fire gode tips, som du skal bruge, når du går på jagt efter dit kommende værksted til din elektriske bil.

Husk at spørg ind til dit værksteds kendskab til elektriske biler
Bilist

Når du har fået en elektrisk bil, kan du ikke bare få din bil serviceret alle steder. For uanset om du har købt en hybrid, plugin-hybrid eller en ren elbil, så stiller den nye teknologi nye krav til dit værksted. Det sker af hensyn til medarbejdernes sikkerhed, men også for, at du med sikkerhed får den rigtige form for service på din bil. Vi har samlet fire centrale spørgsmål, som du bør stille til dit kommende værksted, før de får lov til at servicere din elektriske bil. 


1) Hvilke uddannelse skal mekanikerne have? 

Spørg ind til, om værkstedet har sendt deres mekanikere på uddannelse til el- og hybridtekniker. Elbiler og plugin-hybriders højvoltssystemer kræver nemlig særlig viden, for at mekanikerne undgår at få stød. Uddannelserne har forskellige navne, for eksempel „højvoltstekniker“. 

Læs mere: Tips til værkstedsvalg

2) Hvordan får jeg korrekt service af aircondition?

El- og hybridbiler har en olie med særlig lavt ledende egenskaber i klimaanlægget, som ikke må blandes sammen med den olie, man bruger i almindelige klimaanlæg. Så tjek, at værkstedet har en klimastation beregnet til el- og hybridbilers olie. 

 

3) Hvordan får jeg opdateret softwaren i min bil?

Tesla opdaterer software over nettet, men de fleste andre elektriske biler skal forbi værkstedet for at få opdateret softwaren. Det kan give bilen længere holdbarhed og nye smarte funktioner. Så tjek, om værkstedet opdaterer din bil ved service. 

Læs mere: Serviceeftersyn på bilen

 4) Hvorfor er stempler i servicebogen vigtige for bilens garanti?

Vi er vant til en fabriksgaranti på selve bilen, men for de elektriske køretøjer er der endnu en garanti i spil. For de har nemlig en  anderledes og længere garanti på batteri og højvoltskomponenter i biler. Her skal stemplerne passes omhyggeligt, for at garantien fortsat dækker. Undersøg derfor, om du fortsat har garanti på de dyre dele efter serviceeftersynet.     

 

FDM reparationsaftale
 

FDM anbefaler også om værksted:

Mindstekrav til nyvognsgarantier

Service på bilen i udlandet

Få medlemsrabat på værksteder