Klar til elbil? Her er den bedste ladeløsning til dit behov

Ny beregner fra FDM hjælper med at finde den ladeløsning til elbil, som er bedst og billigst for netop dig. Prøv beregneren og se, hvad du skal vælge.

Computer med billede af den nye beregner til ladeløsninger.
Bilist

Der kan være mange penge at spare ved at vælge den rigtige ladeløsning, når fossilbilen skiftes ud med en elbil. Men skal du gå efter en ladeboks hjemme med eller uden serviceaftale? Eller vil en abonnementsløsning være det rette valg for dig?

Med FDMs nye beregner til ladeløsninger kan du nu få svar på de spørgsmål.

Beregneren tager højde for din individuelle situation, og du har mulighed for at indtaste kørselsmønster og lademuligheder. Derfor skal du angive, hvor meget du f.eks. forventer at køre om året, og om du vil have mulighed for at oplade bilen hjemme eller udelukkende på offentligt tilgængelige ladestandere.

Herefter vil beregneren finde frem til den ladeløsning, som vil være bedst og billigst.

Beregningen er baseret på en gennemsnitlig markedspris, men du har også mulighed for at finjustere beregningen, så den kommer endnu tættere på din individuelle situation. 

Du kan f.eks. angive den helt præcise strømpris, som du betaler hjemme.

Prøv beregneren

Beregneren viser, hvor meget forskellige ladeløsninger vil koste per måned. Den tager ikke højde for engangsudgifter som installation eller nedtagning af ladeboks.