Få ikke et føl over den langsomme hestetrailer

Vi snegler os søvndyssende langsomt gennem rundkørslen – helt nede i et tempo, der minder om at køre med hestevogn. Det gør vi sådan set også. Tingene er blot byttet om. Vi mennesker er forrest, og hesten står oppe i vognen. Bag rat­tet i bilen sidder Jette Jønsson og styrer os ro­ligt gennem trafikken, og på anhængertrækket er hendes hestetrailer med hoppen Mayflower. Den er 22 år og vant til at køre i trailer.

Jette er også vant til at transportere sine he­ste. Hun har en rideskole ved Helsingør, og stort set hver weekend er der ridestævner her­hjemme eller i udlandet. Det bliver snildt til fi­re-fem ture om ugen med hestetraileren. Der­for har hun også for længst vænnet sig til, at de andre trafikanter ikke altid er lige begejstrede, når hun ikke just kører i galop – som nu f.eks. i rundkørslen, hvor speedometernålen ligger på 15 km/t.

"Jeg kan komme helt ned på 6-7 km/t., hvis jeg kører med en hest, der er en ung og urutineret. Man drejer skarpt og længe, hvis man næsten skal hele vejen rundt. Det betyder, at hesten læner sig til den ene side, og når jeg så skal ud igen, så skal den meget hurtigt læne sig til den anden side. Derfor går det langsomt, og jeg bruger også hele vejbanen for at gøre svin­get blødere. I rundkørsler med to vognbaner går det endnu langsommere, for der er mindre plads", forklarer Jette Jønsson.

Video: Se Jettes udfordringer med hestetrailer i trafikken

Hidsige overhalinger

Reaktionerne fra de andre bilister kan være en finger i vejret eller et langt dyt med hornet. Men det er sådan set ikke det værste.

"Hvis de synes, at jeg sinker dem og er til gene, så kører de helt tæt på. Det gør hesten usikker. Den kan mærke trykket fra især last­biler, og så bliver den urolig", på­peger Jette Jønsson.

En anden ting, der også stresser både hest og fører, er hidsige overhalinger. Dem oplever vi ingen af på vores tur, selvom vi bliver overha­let flere gange. Trafikken er også til at overse denne formiddag, så der er ro på.

"Når folk bliver provokeret, så overhaler de aggressivt og med høj fart, hvor vindstø­det kan rykke i traileren, og det forstærker, at hesten bliver bange og urolig", siger ridesko­leejeren.

Som at stikke hovedet ud af vinduet

Det er også problematisk, når især lastbiler lægger sig ved siden af i længere tid.

"Hvis man vil fornemme, hvordan det er at være en hest i en trailer, så rul vinduet ned, og stik hovedet ud, og mærk, hvordan det su­ser og larmer. Det er den larm, en hest står i, så hvis nogen lægger sig tæt på eller ved siden af dig, så forstærker det den larm og presset på hesten, der kan blive enormt utryg", forkla­rer Jette Jønsson.

Når overhalingen er gennemført, vælger nogle at køre hurtigt ind foran.

"Det betyder, at jeg skal træde på bremsen, og det kan være svært, når jeg har en hest bagi, for den kan ikke se, at jeg bremser. Den bevæ­ger sig meget kraftigt, og jeg får den nærmest i nakken. Naturligvis kan jeg bremse, hvis det er nødvendigt, men der er risiko for, at traileren går i slinger, eller at hesten mister balancen og falder fremad, så jeg er nødt til al­tid at bremse så stille som overho­vedet muligt".

Vi nærmer os et rødt lyskryds, og Jette kører langsomt frem, stort set uden at bremse, så det kan nå at blive grønt – et indøvet kørsels­mønster, så hun netop undgår at bremse, holde stille og starte igen.

Langsom på landeveje

Når Jette er på farten med traileren, har hun plads til to heste, der hver vejer op til 500-600 kg. Inklusive trailerens vægt på 800 kg må hun køre med op til to tons. Det gør acceleratio­nen langsom, og på snoede landeveje er hen­des fart typisk nede på 50-60 km/t., så heste­ne kan „følge med“ og ikke mister balancen.

"Hvis jeg kører på steder med fuldt op­trukne linjer, eller hvor det kan være svært at overhale, og jeg kan se, at jeg har rigtig man­ge efter mig, så kører jeg ofte ind på en p-plads og lader folk komme forbi", fortæller Jet­te Jønsson, der også selv kan have svært ved at komme forbi langsommere trafikanter.

"Cykelryttere kan være slemme, hvis de ligger to og to ved siden af hinanden på en mindre landevej. Så har jeg rigtig svært ved at komme forbi dem, fordi jeg ikke kan gas­se op og komme væk, som en almindelig bil kan. Jeg er nødt til at køre stille og roligt, og så kommer jeg til at hænge på siden af dem, for jeg skal være sikker på, at min trailer er et godt stykke forbi dem, inden jeg kan træk­ke ind".

Snegler sig ud fra sideveje

Et andet problem er, når Jette, bilen, traile­ren og hesten skal ud fra en sidevej.

"Så skal jeg sørge for at have hesten med mig. Den kan jo ikke se, hvor jeg skal hen, så jeg drejer langsomt, for at den ikke mister ba­lancen, og jeg gasser langsomt op. Det betyder også, at jeg først kører ud, når jeg er sikker på, at jeg ikke kører ud foran folk. Derfor kan jeg være til gene for dem, der holder bag mig, som ikke forstår, hvorfor jeg ikke kommer afsted", er Jettes erfaring.

På motorveje opstår de farligste situa­tioner ved tilkørselsramperne.

"Folk forventer, at jeg trækker ud for at give plads til dem – eller at jeg bremser eller sætter farten op. Men jeg kører langsommere, så jeg kan ikke trække ud i overhalingsbanen, hvor bilerne kører 110. Jeg vil gerne give plads og bremse op, men jeg har svært ved at brem­se for meget op, for det forstyrrer hesten rig­tig meget, og det er sjældent, jeg kan gasse op. Så det allerbedste, andre kan gøre, når de kører ud på motorvejen, er at sætte farten ned, så jeg kan komme forbi, eller gasse op og selv køre forbi", lyder opfordringen.

Styrt i traileren

Selvom Jette Jønsson har oplevet flere far­lige situationer i trafikken, er det kun gået galt en enkelt gang.

"Jeg skulle igennem en rundkørsel med en urutineret hest, der ikke var smadderglad for at køre i trailer. En lastbilchauffør blev irrite­ret over, at jeg kørte så langsomt, og da jeg så skulle ud af rundkørslen, kørte han rigtig tæt på. Hesten blev bange, hoppede op i luften og landede på ryggen med hovedet den forkerte vej. Den gik i panik og smadrede alt, hvad der var i traileren".

Jette var nødt til at køre ind i en indkør­sel for at komme væk fra vejen og få hesten ud af traileren.

"Der skete heldigvis ikke noget alvorligt med hesten, men der er risiko for, at de brækker benet og ikke kan bruges som ridehest mere, el­ler at de kommer så slemt til skade, at de skal aflives", forklarer Jette Jønsson, da vi kører det sidste stykke tilbage til rideskolen, hvor May­flower igen får fast grund under fødderne.