Her er 2021’s sikreste biler

Elbiler både topper og flopper på Euro NCAP’s liste over sidste års mest sikre nye biler.

Skoda Fabia
Bilist

Stjernerne funklede over Euro NCAP’s test sidste år.

Af de 33 biler, som Euro NCAP testede i 2021, var der de maksimale fem stjerner til de 22. Syv biler fik fire stjerner.

Bag den samlede bedømmelse ligger en større test inden for fire kategorier: voksensikkerhed, barnesikkerhed, fodgængersikkerhed og sikkerhedssystemer. Alt efter hvordan bilerne klarer sig her, udløser det op til fem stjerner. Sådan vægtes de forskellige testkategorier:

 

De mest sikre biler

Ved indgangen til det nye år har Euro NCAP vanen tro kåret sidste års mest sikre biler inden for de forskellige bilklasser:

En god årgang

”2021 var endnu en god Euro NCAP-årgang. Det er godt at se, at både benzin-, hybrid- og elbiler formår at skille sig positivt ud, når det gælder sikkerhed. Det er svært at fremhæve nogle modeller frem for andre. Skal man alligevel prøve, kunne det være den lille Skoda Fabia, som viser, at høj sikkerhed ikke er forbeholdt de dyre biler. Skoda skal have ros for ikke at gå på kompromis med sikkerheden, selvom Fabia ikke er deres vigtigste bil,” siger FDMs repræsentant i Euro NCAP, Søren W. Rasmussen.

Skoda Fabia
Skoda Fabia viser, at pris og sikkerhed ikke behøver at hænge sammen. Det nyeste sikkerhedsudstyr er standard i Fabia, der har en generel god sikkerhed hele vejen rundt. Bilen kørte fem sikre stjerner i hus i 2021. (Foto: FDM/Euro NCAP)

Elbiler med pivringe sikkerhed

Det var dog ikke alle biler, der slap lige godt fra Euro NCAP’s test i 2021.

Den nye Dacia Sandero (og søsterbilen Dacia Logan, som ikke fås i Danmark) måtte nøjes med to stjerner, mens den lille elbil Dacia Spring dumpede med bare én Euro NCAP-stjerne.

Dårligst klarede Renault Zoe sig. Trods opdateringer undervejs er sikkerheden i den populære elbil den samme som ved lanceringen i 2013. Derfor blev det til katastrofale nul stjerner til Renault Zoe i årets sidste test.

Renault Zoe
Renault Zoe faldt helt igennem i 2021 sidste Euro NCAP. Nul stjerner blev det til for den populære elbil, der ikke har fået forbedret sikkerheden siden lanceringen i 2013. (Foto: FDM/Euro NCAP)

”Det er sjældent, at FDM direkte fraråder køb af en bestemt bil, men med Renault Zoe kan vi ikke andet. Heller ikke selvom den ikke er mere usikker at køre i i dag end før testen. Den virkelige skandale er dog, at Dacia lancerede en helt ny bil, modellen Spring, med så ringe sikkerhed. Det er en fin ambition, at man vil lave en billig elbil, men hvis prisen er, at sikkerheden spares væk, er det uholdbart. Under alle omstændigheder kan vi også kun fraråde køb af Dacia Spring,” siger Søren W. Rasmussen.   

Hvilken bil skal du vælge?

Husk, som medlem af FDM kan du altid få råd og vejledning, når du køber bil. Også når det gælder sikkerheden.

Kontakt rådgivningen