Lynladning i virkelig stort format

Danmarks største ladestation til elbiler er åbnet midt i landet. 28 elbiler kan lynlades på én gang en ny Clever-station, hvor der er grønne områder til afslapning og adspredelse i ventetiden. Spisemulighed og køsystem mangler – men der er tænkt på det.

Clevers store lynladestation ved Odense blev officielt indviet 2. maj.
Bilist

Der er format og stil over elbil-ladningen, hvis man svinger ind på en ny Clever-station ved Odense. Her er Danmarks største lynladestation netop indviet, så 28 elbiler kan oplades på samme tid.

Ladeanlægget, der har samme karakteristiske træ-tage som andre Clever-stationer, har et stort grønt område i midten, hvor man med Clever-direktør Casper Kirketerp-Møllers ord kan få en mental pause. Der er bænke, legeredskaber og urtebede. Det helt ok at plukke f.eks. en rabarberstilk eller nogle mynteblade.

Der står ikke Clever nogen steder på stationen, som man altså skal vide, hvor befinder sig. Dermed følger Clever branche-kutymen, at der ikke er store lysskilte som f.eks. på tankstationer eller hos fastfood-kæder.

Ladestandere bliver ofte indviet af den siddende transportminister, således også Clevers nye flagskib. Transportminister Trine Bramsen klippede den grønne Clever-snor med assistance fra Clevers administrerende direktør Casper Kirketerp-Møller (t.h. for ministeren), samt Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (t.v.) og direktøren for Andel, Clevers ejer, Jesper Hjulmand.
Ladestandere bliver ofte indviet af den siddende transportminister, således også Clevers nye flagskib. Transportminister Trine Bramsen klippede den grønne Clever-snor med assistance fra Clevers administrerende direktør Casper Kirketerp-Møller (t.h. for ministeren), samt Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (t.v.) og direktøren for Andel, Clevers ejer, Jesper Hjulmand.

'Det passer ikke med stationens æstetik', forklarer projektchef Christian Brinch ved indvielsen. Kun på selve ladestanderen står der Clever.

'Rundt' anlæg

Clever-anlægget er stor i udstrækning og usædvanligt i layoutet, idet laderne i grove træk ligger på ydersiden af en stor cirkel, hvor man som bilist kører rundt om, til man finder en ledig lader.

På grund af trafikstrømmen kan det formentlig blive lidt uoverskueligt, hvem der egentlig har ret til første ledige stander, hvis samtlige ladere er optaget.

Ladeanlægget er opført i samme stil som andre nye Clever-stationer samt de fælles Clever-Eon-stationer med de karakteristiske trætage.
Ladeanlægget er opført i samme stil som andre nye Clever-stationer samt de fælles Clever-Eon-stationer med de karakteristiske trætage. I midten er der et stort, grønt område.

Det er Clever opmærksom på og arbejder på løsninger, der også skal kunne bruges på de andre, halvstore stationer. Den tekniske løsning er ikke fundet.

Plads til påhængsvognen

Laderne er ligeligt fordelt til ladning i højre og venstre side, men får man behov for at bakke ind, skal man vride bilen i en meget skarp vinkel.

Fire ladestandere er med gennemkørsel som på en tankstation, og de to af dem tilsyneladende egnede til biler med påhængsvogn.

Midt i det store ladeområde er der et grønt ’hjerte’ med opholdsområder, legeredskaber og bede med urter og grøntsager.
Midt i det store ladeområde er der et grønt ’hjerte’ med opholdsområder, legeredskaber og bede med urter og grøntsager.

Anlægget har en toiletvogn, og Clever er ved at planlægge en permanent toiletbygning. Der er 175 meter til nærmeste fastfood-spisning, og Clever har planer om at tilbyde et mindre spisetilbud inde på stationens grønne område.

FDM: vigtigt med faciliteter

FDM er glad for, at Clever nu åbner Danmarks største lynladestation.

- Der er ingen tvivl om, at der er markant pres på allerede eksisterende ladestandere til danske bilister, som skal på tværs af landet. Vi håber, at Clevers nye ladestander kan hjælpe på presset, siger chefkonsulent Ilyas Dogru.

Laderne kan som andre nyere Clever-ladere levere op til 300 kW, som dog skal deles, hvis begge stik på laderen er i brug, og begge biler i teorien kunne tage i mod mere end 150 kW. Laderen er for producenten Alpitronic..
Laderne kan som andre nyere Clever-ladere levere op til 300 kW, som dog skal deles, hvis begge stik på laderen er i brug, og begge biler i teorien kunne tage i mod mere end 150 kW. Laderen er for producenten Alpitronic.

- Derudover vil vi rose Clever for at tænke bilisternes velværd ind med de grønne områder, hvor der er mulighed for slappe af og lave diverse aktiviteter med børn og familie. Og så ser vi frem til, at Clever snart sætter faciliteter op, siger Dogru og tilføjer:

- Det er vigtigt for alle ladeoperatører at huske, at ladestanderne skal komme der, hvor det er naturligt for bilisterne at holde en pause, herunder tæt på spisesteder, toiletfaciliteter m.v. Det mangler alt for ofte i dag,

Størst, men ikke først

Det store ladeanlæg ved Odense er Clevers og Danmarks største, men flere lignende, men mindre Clever-anlæg er netop åbnet eller under anlæg.

I drift: ​​​​​​
Køge, Esbjerg, Odense

Forventet åbnet i 2022: ​​​​​​
Thisted, Vejle syd, Nørre Sundby, København (Hans Knudsens Plads)

 

Solceller og kæmpebatteri

Der er 14 ladestandere, som hver kan levere 300 kW. Er begge stik i brug, må de to biler deles om effekten.

For at reducere ladeanlæggets klimabelastning og skåne elnettet er der installeret 1.000 kvadratmeter solceller på tagene, og et stort buffer-batteri på 1.200 kWh skal bygges på stedet.

Skærmen på ladestanderen er stor, klar og anbragt omtrent i øjenhøjde. Det er muligt at betale med betalingskort.
Skærmen på ladestanderen er stor, klar og anbragt omtrent i øjenhøjde. Det er muligt at betale med betalingskort.

Fynske Motorvej frakørsel 50

Clever-stationen ligger ved motorvejsfrakørsel 50 Odense SØ, som dermed er blevet et knudepunkt for elbilladning. Lige viden siden af har Allego og OK også lynladere; alle fire ladestik hos OK har dog været ude af drift i flere uger.

Når man kører rundt på området, særligt hvis man skal rundt om hjørner eller bakke ind, er det en god idé at holde skarpt øje med de ganske høje og skarpe ’kantsten’.
Når man kører rundt på området, særligt hvis man skal rundt om hjørner eller bakke ind, er det en god idé at holde skarpt øje med de ganske høje og skarpe ’kantsten’.

 

 

Vil du vide, hvornår nye elbiler lanceres?

Se den omfattende liste over nye elbilers ankomst til Danmark. Opdateres løbende.

Nye elbiler i 2022 og 2023