Derfor hader nogle mennesker elbiler

„De kan stoppe deres forbandede Duracell-biler skråt op“. „Gider ikke have det lort“. „Du skal købe en rigtig bil – ikke en radiobil“. Holdningerne til elbiler blandt en del af bilejerne er ikke til at tage fejl af, når man læser kommentarerne på FDMs Facebookside.

De kan ikke lide elbiler. Faktisk hader de dem. Kommentarerne kommer i stor stil, hver eneste gang der lægges et opslag på med en ny elbil eller åbning af nye ladestationer.

Men hvordan kan man ligefrem hade elbiler og være så meget imod en udvikling, der er uundgåelig? De batteridrevne biler er kommet for at blive, og den teknologiske udvikling, der tidligere har dræbt bl.a. fastnettelefonen, klippekortet og glødepæren, stopper ikke.

Vi har spurgt Jacob Holst Mouritzen, hvorfor den første reaktion ofte er armene over kors og mere eller mindre lødige højlydte protester, der gentages igen og igen på sociale medier. Han er ny vært på DR’s livsstilsprogram „Kender du typen?“ og strategikonsulent i eget bureau.

– Folk hader forandring. Det er et meget etableret faktum. Vi kan godt lide, at ting er, som de plejer at være, og det er svært at få folk til at gøre andet, end de er vant til. Ofte er forandring forbundet med, at vi mister noget, og det kræver energi at omstille sig. Det er kun, hvis man står på en brændende platform, og man kan se, at forandringen er til det bedre, at man rykker sig af sig selv, forklarer Jacob Holst Mouritzen.

Et udpluk af kommentarer fra FDMs Facebook-side

De nye rygere

Samtidig er elbilen et symbol på den grønne omstilling, hvor man kan føle sig udstillet, hvis man netop ikke kører elbil, og så vender man vreden mod elbilerne.

– Folk, der kører benzin- og især dieselbiler, er på en måde de nye rygere. De føler, at de bliver påduttet noget og set ned på af elbilister, der ser de andre som bøvede neandertalere, der tilhører den gamle verden. Elbilister føler sig bedre og er mere hellige, fordi de går forrest, siger Jacob Holst Mouritzen.

Derfor opstår der alliancer mod nye strømninger som f.eks. elbilen. Det kan antage et nærmest religiøst skær, hvor rationelle argumenter preller af.

– Vi finder ofte fællesskab og identitet med andre ved at være imod noget. Det er meget nemmere end at finde sammen om noget, vi godt kan lide. Ved at hade elbiler og være enige om, at de er iPads på hjul, som man ikke rigtig kan mærke, så viser man samtidig, at man er glad for „ægte biler“ med brølende motorer, der kører på brændstof, og som i øvrigt virker fint, påpeger Jacob Holst Mouritzen.

Han kan ikke sætte en bestemt mærkat på personer, der er imod elbiler, for han oplever dem blandt alle typer og i alle samfundslag.

Skaber polarisering

Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, der er vært på podcasten Supertrends, bl.a. med afsnit om førerløse biler og mobility as a service, har også øje for den skepsis over for elbiler, der findes blandt nogle bilejere.

– Det er primært blandt dem, der er retro, og som synes, det var hyggeligt i gamle dage, da biler helst skulle larme og lugte af benzin. Det er ud fra en sentimental tilgang, at de ikke kan lide elbiler. Det er noget, som nogen kommer og presser ned over hovedet på dem, og det er et indgreb i deres billykke, siger Liselotte Lyngsø.

Hun sammenligner det med situationen under pandemien, hvor nogle pegede fingre ad hinanden, og hvor argumenter, ekspert viden og fake news fløj rundt mellem folk på især sociale medier.

– Bedsteborgere kan så køre rundt i deres elbiler og fortælle andre, at det gør noget godt for klimaet, mens andre kan sige, at råstof til batterierne udvindes under kummerlige forhold, og at bilerne måske slet ikke er så grønne. Det skaber en polarisering, og det avler en modstand mod elbilerne, siger fremtidsforskeren.

Point of no return

Hun peger på, at det generelt er svært for flertallet at omstille sig.

– Man er generelt bekymret for det nye og har svært ved at acceptere det, der forstyrrer det eksisterende. Vi vil helst ikke have nye elektriske løbehjul, men har intet imod de gode, gamle ladcykler, selvom de fylder meget mere på cykelstierne. Det skal være trygt, sikkert og forudsigeligt, og vi har svært ved at forestille os, hvordan fremtiden ser ud, fordi vi ser den ud fra nutidens teknologier, påpeger Liselotte Lyngsø.

Men med elbiler er vi ved at nå point of no return, og flertallet skal nok tage dem til sig.

– Når først det bliver billigere og nemmere at have elbil end biler på diesel og benzin, så kommer folk til at overgive sig og køre elbil, og de glemmer hurtigt, hvordan det var i gamle dage. De mest hardcore vil stritte imod, og der vil stadig være veteranbiler, men langt de fleste kommer til at køre på el, forudser Liselotte Lyngsø.

Alle har ret til vejene

Det er Motors biltekniske redaktør, Søren W. Rasmussen, enig i. Vi kommer til at køre elbiler – uanset om vi vil det eller ej – men det bliver ikke over natten.

– I øjeblikket er der slet ikke nok elbiler til, at alle kunne købe en, hvis de ville. Og for en masse mennesker kan det give god mening at købe en benzin- eller dieselbil – bl.a. fordi de ikke kan få den type bil, de har brug for, som elbil. Men omstillingen er i gang, siger han.

Fra 2035 bliver det ikke længere muligt at købe nye biler med forbrændingsmotor i EU, og nogle producenter varsler, at de kun vil have elbiler på programmet allerede fra 2030.

– Danmark og resten af Skandinavien bliver nogle af de lande, der kommer først gennem omstillingen. Vores markeder er gearet til elbiler, infrastrukturen bliver udbygget hurtigt, og selvom der er modstand, så er en stor del af befolkningen klar til at tage teknologien til sig. Men der vil køre mange benzin- og dieselbiler på vejene længe endnu, og man vil stadig kunne købe brændstof i rigtig mange år efter 2030, forudser Søren W. Rasmussen.

Påvirker stadig miljøet

Han kan godt forstå, hvorfor nogle kan føle, at udviklingen går lige lovlig hurtigt, og at det kan komme til at handle for meget om „os“ og „dem“: de frelste, der selv mener, de kører „grønt“, og så de gamle „sorte“ bilister.

– Man skal lige huske, at vi ikke kan redde Jorden ved at køre i elbiler. Målt over tid er elbilers miljøbelastning i grove træk det halve af benzinbilers, så de forurener også. Efterhånden som strømmen bliver grønnere, vil elbilens belastning blive mindre, men de vil stadig påvirke miljøet ved produktion af bilen, kørsel på vejene osv., forklarer Søren W. Rasmussen, der medgiver, at når der skrives og tales så meget om elbiler, så kan det opfattes som en kritik af brændstofbiler.

– Men det er det ikke. Folk, der kører benzin og diesel, har lige så meget ret til at køre på vejene som andre og til at vælge, hvad de vil. Men det tager tid at vænne sig til en ny teknologi, så vi forbereder læserne på den nye virkelighed, der venter. Derfor fylder elbilerne allerede nu ganske meget i både Motor og på FDMs hjemmeside og sociale medier, siger Søren W. Rasmussen.