Undgå at parkere ulovligt med trailer

Det er de færreste p-båse, der er lange nok til både bil og trailer, og hvad gør man så, når man har noget på krogen? Ofte er svaret ikke så enkelt endda.

Illustration med trailer parkeret uden for p-bås
Bilist

Med en trailer eller campingvogn bag på bilen nærmer vogntoget sig nemt otte meter eller mere i længden. Det er for langt til de fleste p-båse, og hvad gør du så?

Spørgsmålet dukker med mellemrum op i FDMs rådgivning, men det er svært at give et håndfast svar. F.eks. afhænger det af, om du parkerer på offentlig vej eller privat område.

Trækker du håndbremsen i Aarhus eller Københavns Kommune, må du f.eks. gerne koble traileren eller campingvognen fra og parkere den i en p-bås eller p-bane eller langs kantstenen, uden at det koster noget. Her må den i Aarhus „henstå“ i 12 timer. Men kun hvis den vejer op til 750 kg. 

Vejer din trailer eller campingvogn over 750 kg, er det i Aarhus derimod ikke tilladt at parkere den på hverdage mellem kl. 18.00-06.00 samt hele døgnet i weekenden og på helligdage. 

I København må den stå i op til 24 timer, før den skal flyttes. Her er ikke noget vægtkrav.

I begge kommuner tæller det også som én parkering, hvis du i stedet parkerer med traileren på krogen i længderetningen – typisk i en p-bane. Du skal altså kun betale for eller have beboerlicens til bilen.

– Vi forstår godt, hvis man som bilist har svært ved at finde rundt i reglerne. Derfor kan vi kun opfordre kommunerne til at skilte bedre med, hvad der gælder. Det gælder også på de enkelte kommuners hjemmeside, hvor det kan være sværere at finde reglerne for parkering med trailer, hvis de overhovedet findes, siger jurist i FDM Simon Nguyen Kildeby.

Parkering på eget ansvar

Mere klare er reglerne ikke, når det gælder parkering med trailer på privat område. FDM har spurgt flere af landets største p-selskaber om, hvilke regler der gælder på de pladser, de kontrollerer. I en mail svarer Europark:

Kan man ikke gennemskue reglerne, anbefaler Europark, at man parkerer et andet sted. 

Næsten samme svar lyder fra ParkZone:

Sørg for dokumentation

FDM mener, at den slags svar sender bolden tilbage til bilisten, og det er ikke rimeligt.

– Man skal altid følge reglerne, når man parkerer. Men det kan være svært, hvis de ikke fremgår tydeligt af skiltningen. Er det ikke tilladt at parkere en trailer eller en anden anhænger, bør det fremgå tydeligt af den lokale skiltning. Gør det ikke det, må man som bilist gå ud fra, at reglerne for en trailer er de samme som for en bil. Det kan f.eks. være, at den skal holde inden for en bås, eller at man skal betale for parkeringen. Det kan man gøre ved at oprette en særskilt profil for traileren i sin p-app, siger Simon Nguyen Kildeby.

Han understreger, at det er vigtigt, at man sikrer sig dokumentation for betalingen. F.eks. med foto af den fastgjorte p-billet, som bør sidde ved nummerpladen på traileren.

Artiklen er 31. oktober opdateret med præcisering af vægtgrænser i Aarhus Kommune.

Brug for udstyr til din trailer?

Husk, i FDMshop.dk kan du købe udstyr til din trailer som f.eks. transportnet, remme og stropper. Køb udstyr til trailer