Du kender dem helt sikkert fra myldretidstrafikken. De bilister, der absolut skal zigzagge frem og tilbage mellem vognbanerne for lige at vinde nogle ekstra meter. Men kan det betale sig?
FDM satte sig bag rattet i tre biler for henholdsvis at følge trafikken, zigzagge en smule eller altid udnytte den plads, der måtte opstå i vognbanerne.
Målet var at se, hvad der kunne betale sig tidsmæssigt, og at få en fornemmelse af, hvordan det føltes konsekvent at være den ene eller anden type.
Video: Se om det kan betale sig at zigzagge
De tre biler kørte samtidig fra FDMs hovedkvarter i Lyngby til en rasteplads ved Køge – 45 km udelukkende ad tresporet motorvej.
Bil 1 måtte kun ligge i inderste vognbane, bil 2 måtte bruge inderste og midterste vognbane, mens bil 3 måtte benytte alle tre vognbaner. Bilerne skulle holde til højre, når det var muligt, men skulle udnytte pladsen i vognbanerne, uden at overskride hastighedsgrænsen naturligvis.
Turene blev kørt på en fredag med start kl. 13.30 med begyndende myldretid.
Bil 1 blev flere gange fanget bag langsomme køretøjer og måtte blot følge flowet uden at overhale. De to øvrige biler kunne derimod zigzagge og komme hurtigere frem.
Det betød, at bil 3, der måtte bruge alle vognbaner, kom først til det aftalte mødested og klarede turen på 35 minutter. Bil 2 ankom blot to minutter senere, mens bilen, der kun måtte bruge én vognbane, var otte minutter langsommere.
| Så lang tid tog køreturene | ||
|---|---|---|
| Lyngby til Køge | Køge til Lyngby | |
| Bil 1 i inderste vognbane | 43 minutter | 36 minutter |
| Bil 2 i inderste og midterste vognbane | 37 minutter | 30 minutter |
| Bil 3 i alle tre vognbaner | 35 minutter | 29 minutter |
| Forskel på hurtigste og langsomste bil | 8 minutter | 7 minutter |
Hårdt at være en „hård“ bilist
I den „midterste“ bil opfattede føreren det som en helt almindelig tur, mens føreren i bilen, der kom først, følte sig stresset af hele tiden at skulle optimere sin kørsel og udfylde hullerne. Det var ikke behageligt hele tiden at være offensiv i trafikken.
I den langsomme bil holdt det også hårdt for føreren at være passiv i så lang tid uden overhovedet at overhale. Det skal så også siges, at manden bag rattet normalt har det stramt med at holde sig til én bane og gerne kører en længere omvej for at undgå at køre i trængsel.
Vores forsøg viser, at det er mere behageligt for føreren, hvis man tager toppen af temperamentet og i stedet følger trafikken – og holder sig til reglerne.
Det er nemlig også mere sikkert, har Vejdirektoratet påpeget i deres kampagne om at holde til højre på motorvejen. For når man ikke placerer sig rigtigt og giver plads, kan det „give anledning til frustration og medvirke til risikabel adfærd, for eksempel hasarderede overhalinger indenom, kraftige opbremsninger og kørsel tæt på forankørende. På motorvejsstrækninger med tre spor eller flere kan det også tvinge overhalende bilister til at krydse flere kørespor. Det kan potentielt øge risikoen for ulykker på motorvejen“, som direktoratet skriver på deres kampagneside.
På vejen retur var forskellen på hurtigste og langsomste bil kun syv minutter på de 45 km. Gevinsten ved at stresse og forsøge at komme hurtigt frem, hvis man har travlt, var altså minimal.
Vil du modtage FDMs nyhedsbreve?
Tilmeld dig vores nyhedsbreve, hvis du vil holde dig orienteret om bilnyheder og forbrugerhistorier om livet som bilist.
