Rigtigt eller forkert: Tjek 9 myter om hverdagen med elbilen

Er det fup eller fakta? Der er mange påstande og opslag på sociale medier om elbiler, klima og miljø. Derfor har vi samlet ni af de mest debaterede myter om elbiler og deres rækkevidde, køresyge, trækvægt, ladeproblemer og egenskaber som feriebil.

Kvinde står ved elbil og ser på sin datter, der løber i forgrunden af billedet
Bilist

Har du også svært ved at finde rundt i virvaret af meninger, holdninger og opslag på sociale medier om elbilernes miljøpåvirkning, så er du ikke alene. Derfor har vi her samlet ni myter om elbiler, klima og miljø, så du er klædt bedre på til at træffe det rette valg, når du skal vælge bil. 

1. Elbiler er helt stille i kabinen
(FORKERT)

Nej, det er de ikke. Men elbiler er heller aldrig direkte støjende, da elmotoren er mere lydsvag end en benzin- eller dieselmotor. Når man kører på motorvej, er det dog primært vind- og dækstøj, man hører. I enkelte elbiler kan man desuden høre støj fra transmissionen.

Samlet set opleves elbiler mindre støjende end benzin- og dieselbiler, og særligt ved parkeringsmanøvrer og anden helt langsom kørsel er de helt stille. Ved lav hastighed udsender alle nyere elbiler en lovbestemt udvendig advarselslyd, som i varierende grad kan høres i kabinen. 

2. Mange elbiler er baghjulstrukne – det giver farlige køreegenskaber
(FORKERT)

De er bestemt ikke farlige. Traditionelt har baghjulstrukne biler haft problematiske køreegenskaber, særligt i glat føre, eller hvis de har haft mange kræfter.

Det er stort set tæmmet med elektroniske hjælpesystemer. I elbiler kan man endnu bedre end i traditionelle biler styre, at der ikke sendes flere kræfter ud til hvert af de trækkende hjul, end de kan overføre til vejbanen.

Da batteriet samtidig er placeret midt i og lavt i bilen, er der almindeligvis et lavt tyngdepunkt og en ligelig vægtfordeling mellem for- og baghjul.

Dermed sikres gode og stabile køreegenskaber i også de baghjulstrukne elbiler. Det er dog vigtigt at vælge dæk, der er egnet til årstiden.

3. Man bliver mere køresyg i elbiler
(DELVIST RIGTIGT)

Noget tyder på, at der er højere risiko for køresyge i elbiler end i andre. Forklaringen kan være, at elbiler generelt har meget større ydelse og kraftigere acceleration, i kombination med fraværet af traditionel motorlyd.

Desuden kan brug af kraftig motorbremsning give en mere rykkende kørsel, hvor karrosseriet dykker og hæver sig.

Emnet er nyt og ikke undersøgt til bunds, men flere danske læger med speciale i hørelse og balance kan genkende problemet, som politiet også har bemærket i elektriske patruljevogne.

4. Elbiler kører kortere på en opladning end det officielle tal
(RIGTIGT)

Når elbilers officielle rækkevidde måles, foregår det efter en standardiseret metode (WLTP) i et lunt laboratorium, og det giver et noget optimistisk resultat – som det også gælder for brændstofdrevne biler.

Det er dog ikke umuligt at nå normtallet. Motor har testet 178 biler, og ved konstant 110 km/t og omregnet til 20 °C kører de i gennemsnit 22 pct. kortere end WLTP-tallet. De fleste kører 15-25 pct. kortere.

Rækkevidden varierer meget mellem sommer- og vinterkørsel, og ved 0° kører elbilerne typisk 20 pct. kortere end ved 20°. Elbiler er desuden ret følsomme over for høj hastighed.

5. Rækkevidden forkortes voldsomt med campingvogn
(RIGTIGT)

En del elbiler må trække 1.500 kg eller mere, så det er muligt at køre med en stor campingvogn, en hestetrailer og lignende, men det vil gå hårdt ud over rækkevidden.

Benzin- og dieselbiler bliver også tørstige i den situation, men de energieffektive elbiler er bare mere følsomme.

Vægt, luftmodstand og rullemodstand betyder, at man nok skal regne med kun halv rækkevidde i forhold til normalt, selvom man endda kører lidt langsommere med en påhængsvogn.

6. Det er svært at finde en elbil, der må trække en anhænger
(FORKERT)

I elbilens barndom var anhængertræk en sjældenhed, men i dag minder elbiler om traditionelle biler. Kun nogle få nye modeller må slet ikke få træk, og mange, også de mindre, må trække mindst 500 kg.

Der er nu også et stort udvalg af elbiler, hvor i hvert fald nogle varianter må trække 1.400, 1.800 eller endnu flere kilo.

Det går markant ud over rækkevidden at køre med navnlig høj trailer eller campingvogn – i værste fald op mod en halvering af rækkevidden.

7. Det kræver masser af apps, kort og brikker at lade på farten
(FORKERT)

Så galt er det ikke længere. Et par brikker eller apps og et betalingskort rækker langt. Der er krav om, at alle nye offentligt tilgængelige ladestandere (50+ kW) skal tage imod betalingskort.

Også ved langsomme ladere er det blevet nemmere ved hjælp af indirekte betaling med betalingskort (via QR-kode eller chip). Hvis man går meget op i pris, kan man stadig blive belønnet ved at nørde med en del apps – og benytte den rigtige.

Der kan være stor forskel på, hvad den samme opladning koster, afhængigt af hvilken betalingsløsning man bruger.

Roamingtjenester som Monta, Spirii, Shell Recharge eller Plugsurfing (chip eller app) er en god backup, også i
udlandet.

8. Det dur ikke med elbil, når man bor i lejlighed eller i hus uden egen ladeplads
(DELVIST FORKERT)

Der kan være udfordringer for elbilejere, der ikke har egen ladeboks eller umiddelbart kan få det. Men der er mange muligheder. Det kan være på arbejdspladsen, ved nærliggende p-pladser, hvor man køber ind, eller på tankstationen.

Om det er acceptabelt at have elbil på den måde, er meget individuelt. Har elbilen en rækkevidde på 400 km, og kører man 40 km om dagen, skal bilen i princippet kun lades en gang om ugen.

I mange boligejendomme, klyngebebyggelser m.m. er der fysiske muligheder for at få egne eller delte ladebokse, men praktiske og økonomiske forhold samt uenighed blandt beboerne kan spænde ben.

Det er derfor, at FDM ønsker, at der skal indføres „laderet“, så beboere i f.eks. andels- og grundejerforeninger får ret til at få opsat ladestandere, selvom nogle beboere er imod. Der bør også være mulighed for tilskud.

9. Det er besværligt at køre på ferie i elbil
(DELVIST RIGTIGT)

Lademulighederne i landene omkring os og på vej til middelhavsdestinationer er blevet kraftigt forbedret. Men det kan kræve mere planlægning og fleksibilitet. Er man vant til at køre i en dieselbil med 700-1.000 km på tanken, vil bilferien i elbil nok føles mere bøvlet.

Ved motorvejsfart rækker strømmen ofte ikke til mere end 250-300 km, hvis der skal være en god sikkerhedsmargin. Men for mange vil det passe med en toiletpause for hver ca. to en halv time, og elbilister rapporterer oftest om en nem og god oplevelse.

Det er en god idé at have mulighed for at kunne lade hos flere ladeudbydere, og det kan være en fordel at vælge overnatning med ladestander – både undervejs og på destinationen.

Apps og nogle bilers navigationsanlæg kan beregne de optimale stop. Husk evt. adapter til nødladeren, der passer til det land, du skal holde ferie i.

Har du brug for hjælp? 

Som medlem af FDM har du adgang til bilteknisk og juridisk rådgivning også i forbindelse med køb af bil.

Bliv medlem af FDM