Forsømte kommuneveje med huller for op mod 10 mia. kr.

Foråret er altid velkomment efter en lang vinter, men for bilister kan det også betyde et uvelkomment møde med et hul i vejen. Frost og asfalt er nemlig ikke de bedste venner, for når vand i revner i belægningen fryser til is og udvider sig, risikerer det at give huller i vejbanen. Derfor er der typisk flest vejhuller i starten af foråret, og inden de bliver lappet, kan det gå hårdt ud over bilen, hvis du ikke når at undvige.

Det har du sikkert allerede bemærket på vejene, for der er et stort vedligeholdelsesbehov i landets kommuner. Hvor slemt det står til, blæser derimod i vinden. Det seneste klare billede kan findes i en landsdækkende analyse af kommunevejenes tilstand i 2017. Den blev udarbejdet af Samkom, et samarbejde mellem Vejdirektoratet og kommunerne, og var en opfølger til en lignende undersøgelse fra 2015. Der blev udviklet en metode, hvor man bl.a. bruger de data, kommunerne selv indsamler om deres veje.

Analysen viste dengang, at der var et investeringsbehov på kommunale kørebanebelægninger på 3,9 mia. kr. for at få vejene op på et niveau, hvor de har en gennemsnitlig restlevetid på 50 procent, der er valgt som et tilfredsstillende niveau. Siden er analysen ikke blevet gennemført, og planer om en ny er ikke på tegnebrættet.

Forskel på kommuner

I nutidspriser svarer analysens konklusion til 5,6 mia. kr., men det står formentlig værre til i dag, vurderer bl.a. Foreningen af Rådgivende Ingeniører, der konkluderer, at efterslæbet er 5-10 mia. kr. for kommunale veje og broer. Statsvejene, primært motorveje, har derimod intet efterslæb.

Dansk Vejforening hælder til, at efterslæbet for kommuneveje er i nærheden af de 10 mia. kr. Foreningen, der består af leverandører af materiel til vejene og professionelle brugere af vejene, laver hvert år en opgørelse over kommunernes vejinvesteringer. De er generelt nedadgående – med store forskelle kommunerne imellem.

– Overordnet set afsætter kommunerne ikke nok til vejområdet, og vi kan se, at der ikke bruges nok på vedligeholdelse, til at efterslæbet bliver mindre. Nogle kommuner gør det bedre end andre, men vores vurdering er, at vejområdet er underprioriteret i kommunerne. Der er endda nogle kommuner, der halter rigtig langt efter, siger Helle Rasmussen, sekretariatschef i Dansk Vejforening.

Problemet bider sig selv i halen, når kommuner skubber vedligeholdelsen foran sig i stedet for at lukke hullerne og opgradere slidte belægninger.

– Det er to-tre gange dyrere at reparere en vej end at vedligeholde den i tide, påpeger Helle Rasmussen.

Køber mindre asfalt

Hun efterlyser en ny analyse fra Samkom, og det samme gør Asfaltindustrien, så man kan få et opdateret beløb for efterslæbet og derefter lægge en langsigtet plan for vedligeholdelse af kommunevejene.

– Det er også vores opfattelse, at behovet for vedligeholdelse af vejene er blevet større, og vi kan se, at mængden af asfalt, der bliver solgt til kommunerne, er faldet med mere end 25 procent over de seneste tre år. Det er et udtryk for, at kommuneveje og cykelstier generelt set bliver i dårligere stand, siger Jakob Svane, administrerende direktør i Asfaltindustrien. Han gætter også på, at beløbet for efterslæbet er tættere på 10 end 5 mia. kr.

– Vi kan allesammen gå og mene og synes noget, men det kunne være rart at kende problemets omfang. Vi ved reelt ikke, hvordan det står til på vejene. Det ville man nok ikke acceptere på andre områder som f.eks. i sundhedsvæsenet. Der er jo behov for at vide, hvad status er, så man kan sætte ind de rigtige steder. Det er dyrere for samfundet at nødreparere og til sidst helt genoprette en vej end at vedligeholde den i tide. Men i stedet lukker kommunerne øjnene og skubber en stadig større regning foran sig, påpeger Jakob Svane.

Han forklarer, at man ikke kan sætte en fast pris på, hvad det koster at reparere eller vedligeholde en vej.

Giver flere ulykker

FDM ønsker også et bedre overblik over efterslæbet, og at kommunevejene prioriteres højere.

– En del af problemet er reelt ikke kommunernes, men skyldes de rammer, som Folketinget årligt lægger for kommunernes økonomi. Det ændrer dog ikke på, at der i kommunerne stadig er et stort ansvar for at forvalte midlerne bedst muligt. Her er en vigtig pointe, at det i længden er dyrere at udsætte vedligeholdet end løbende at holde slidlaget i god stand. Hertil kommer ulemperne for trafikken og den mindskede trafiksikkerhed, forklarer Torben Lund Kudsk, politisk chef i Politik og Analyse i FDM.

En rapport fra DTU har tidligere dokumenteret, at der er en tydelig sammenhæng mellem en vejs beskaffenhed og antallet af ulykker samt alvorlighedsgraden af dem.

Cyklister er mere tilbøjelige til at forulykke på steder med dårlig vejvedligeholdelse med f.eks. huller og fejl på rabatter. Og der er en højere forekomst af ulykker på veje med sporkøring (fordybninger i vejen), afskalninger, lapper og store revner.

Kommuner spændt hårdt for

Kommunerne har ansvar for godt 71.000 km veje, og hos Kommunerne Landsforening (KL) tager man med egne ord vejenes vigtighed alvorligt.

– Ordentlige veje er helt afgørende for, at vores alles hverdag fungerer. Det er en stor og vigtig opgave, som kommunerne tager meget alvorligt og bruger mange ressourcer på. Alligevel er det svært at få økonomien til at række. Dels fordi kommunerne i de seneste år er blevet kraftigt udfordret af stigende priser på asfalt og anlægsarbejde. Dels fordi kommunernes økonomi til anlægsinvesteringer er blevet holdt i stram snor af regeringen, siger Morten Mandøe, der er cheføkonom i KL. 

Han mener ikke, at kommunerne forsømmer at have fokus på vejene.

– Kommunerne prioriterer i høj grad de lokale veje, og vejene er sammen med skolerne kommunernes største anlægsområder. Men anlægsloftet har betydet, at ikke alt har kunnet håndteres her og nu, og at noget har måttet vente. Kommunerne ved godt, hvor der er behov for at sætte ind lokalt. Udfordringen er, at de økonomiske rammer betyder, at kommunerne har været nødt til at foretage en benhård prioritering af, hvor og hvornår vedligehold af vejene skal ske. Også fordi der samtidig skal være økonomi til andre vigtige anlægsopgaver som renovering af skoler og børnehaver eller klimasikring.

KL ser gerne, at der laves en ny undersøgelse som den med status på vejene i 2017.

– Det er altid godt at stå på fakta, og i KL er vi som udgangspunkt positive over for at få kortlagt vejenes tilstand. Vi ser dog gerne, at man i samme ombæring også får kigget på, hvordan omkostningerne til vedligehold har udviklet sig, da det også er en væsentlig faktor, siger Morten Mandøe.

KL har dog ikke tænkt sig at finansiere eller tage initiativ til en undersøgelse. Det samme gælder Vejdirektoratet og øvrige afsendere af den forrige rapport.